– fordi tiden kræver et MODSPIL

14. Sep 2006

Terrortavshed

 
Endnu et terrorkomplot er afsløret, denne gang usædvanligt vidtgående: Belgiske ekstremister havde infiltreret militæret med henblik på at udføre aktioner med rigtigt militært sprængstof og vælte regeringen ved et kup!

Dansk Folkeparti må være helt oppe på dupperne nu og skrigosfæren generalmobiliseret, mener The Citizen.

Og dog - det er jo ikke muslimer, der står bag denne gang. Passér gaden, passér gaden - der er ikke noget at se!

Modspil.dk løfter sløret for, hvor de højreorienterede blogs går hen, når de går ud, som rapporteret i et kendt uafhængigt medie:
Indehaveren af den danske weblog MINUT ser sig desværre ude af stand til at kommentere, da han er blevet opholdt under et besøg i Bruxelles.

Helle Hartmann, indehaver af en anden politisk weblog, udtrykker sin fordømmelse af politiets tilbageholdenhed:

"Hvorfor sker sådan noget aldrig her i Danmark? Hvornår vågner danske patrioter op og indser, at muslimerne skal ha en kugle for panden alle til hobe?"

Kim Møller, indehaver af den kendte politiske weblog Uriasposten afviser at fordømme attentaterne:

"Altså, jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle tage afstand fra de her planer bare fordi jeg sympatiserer med dem politisk. Som jeg tidligere har sagt synes jeg det er helt fint, hvis nogen bruger min weblog til at opfordre til at opfordre til at voldtage mine politiske modstandere med en lufthammer, så hvorfor skulle jeg deltage i den almindelige forargelse over disse måske lidt naive belgiske nationalkonservative?

Det er såmænd kun godt med et frisk pust i den offentlige debat, og selvom de nok gik lidt for langt, er de jo trods alt ikke muslimer".

Kommentarer: