Isvinter på søen
ISVINTER PÅ SØEN I. Jeg sidder her og tænker på den sne som dækker land og mark og sø derude. Den skaber der en vidtstrakt drømmeørken der drager sjælen ind imod sit centrum. II. Når solen stråler klart, forblændet skarpt ned over søens isbelagte landskab, så glimter det og stråler i hver gren som var man i en mærkelig, fremmed verden. III. Fortabt jeg sætter prøvende en fod på isen, mens mod fjerne horisonter jeg lader blik og tanke søge ud og sneens tryllestøv mit fodtrin dæmper. IV. Hvor vandet er trængt op, der har det skabt helt krogede og klare isskulpturer som op af stammer, ned ad grenes stuk selvfølgeligt og troldeagtigt kravler. V. Det glimter som et koldt krystalpalads. Hvem ville ikke gerne i dets haller udsøge sig et stakket, kort asyl og nyde livet dér bag kuplens glugger? VI. For husk, at snart det hele holder op; forsvinder, som vi kommer tæt på forår når iskrystaller helt vil fra os dø, og viger for et grønt, fortryllet landskab. VII. Fra vintervejr til forårsvind vi går, et liv, som lysner, grønnes, mens det spirer. Fra kuldens islandskab det bliver vår hvad skader så lidt triste gråvejrsdage?Billeder taget ved Solbjerg-Stilling Sø d. 17. januar 2010.