Arabisk forår
Selv om det oprør, der blev kaldt det "arabiske forår", ikke overraskende har taget en tragisk drejning de fleste steder, er det stadig svært at overvurdere styrken i den grundlæggende frihedstrang, der efterfølgende kom til at inspirere lignende bevægelser mange andre steder i verden - som her i Madrid.
ARABISK FORÅR Jeres frihed holdt sit indtog gennem lyden af latter, sorg og hæse vredesråb; ja, hele verden mærkede jeres syden og følte spiren af et forårshåb. I stred jer gennem floderne af glasskår og bødlernes fortvivlede rædselsdåb som flammerne fortærede deres masker og sandheden om styrets vold blev kendt. Nu kaster de med flammefyldte flasker og spreder jer, som har en stemning vendt mod styret, som på denne måde basker den flamme, som jeres vovemod har tændt. Men gentag jeres stærke vredesråb og giv os arme undertrykte håb! Carsten Agger 3. februar 2011Foto: @acampadasol (web)