Det onde
RENE HÆNDER Jeg lod det onde ske og græd for dem som døde. jeg så min bror forbløde og turde intet se. Min sorg var lys og sval. Min gråd blev let at bære. Jeg lærte at begære min egen milde kval. Det onde gik mig nær. Jeg ville kun det bedste. Jeg overlod min næste at løfte stridens sværd. Min hånd var ren og svag, af sorg og rædsel lammet, hvor din var rå og skrammet af sejr og nederlag. Jeg gik den lette vej. De led. Og jeg var med dem. De græd. Og jeg begræd dem ... Det onde det er mig! Halfdan Rasmussen (1915-2002)