– fordi tiden kræver et MODSPIL

01. Oct 2005

Det onde

 
 
RENE HÆNDER 
 
 
 
Jeg lod det onde ske 
og græd for dem som døde. 
jeg så min bror forbløde 
og turde intet se. 
 
Min sorg var lys og sval. 
Min gråd blev let at bære. 
Jeg lærte at begære 
min egen milde kval. 
 
Det onde gik mig nær. 
Jeg ville kun det bedste. 
Jeg overlod min næste 
at løfte stridens sværd. 
 
Min hånd var ren og svag, 
af sorg og rædsel lammet, 
hvor din var rå og skrammet 
af sejr og nederlag. 
 
Jeg gik den lette vej. 
De led. Og jeg var med dem. 
De græd. Og jeg begræd dem ... 
Det onde det er mig! 
 
Halfdan Rasmussen (1915-2002) 
 

Kommentarer: