– fordi tiden kræver et MODSPIL

08. Dec 2005

En frugtbar sten

 
Frugtbar sten, venusbjerge
                    EN FRUGTBAR STEN

                     

                    Tung og kompakt som en drøm om at synke og synke,

                    svinde i mørket i barndommens bundløse mergelgrav.

                    Hård, uafvendelig, kold som en afklaret tanke,

                    der føder en glødende handling, sorgløs og sikker,

                    standser den først denne sten i det muldtunge skød,

                    som tar alting tilbage.

                     

                    Trøsket træ, forbehold, rispapir, oprørte tvivl;

                    drømmens momentum er mægtigt, den bryder igennem.

                    Okker, oktoberløv, dæmring, kridt, kød, korn og mandler;

                    flintesprødt hviskende toner om troskab og kærlighed.

                    Nok var mit hjerte forstemt og min sjæl sammenbidt;

                    jeg var blind, men jeg fandt den.

                     

                    Se, hvor den funkler og gløder af flintehård frugtbarhed;

                    skøn som en menneskesjæl, født på ny, våd og fedtet,

                    sitrende, levende, mættet med vilje og mening

                    som et dunkelt organ skåret ud af en dansende kæmpe.

                    Åreløb, pletter, hak, slag, sår, skift, kanter og skår;

                    kød, ganske vist! men forstenet.

                     

                    Vær ikke bange, jeg søger jer ikke.

                    Falder jeg, pas I blot jeres.

                    Se, jeg vil hjem – hindr mig ikke;

                    jeg vil det som flint og som tid og som stål.

                    Flækker den, lægger den blot

                    hudbløde flader og glasklare ægge,

                    kanter, der skærer.

                    Helt ind til benet.

                    Jeppe Berg Sandvej - til hvem vi siger tak.

Kommentarer: