![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Fridlev Frodesøn og de tolv bjørne
– en fortælling om fortiden og dens helte.
Fridlev Frodesøn og de tolv bjørne I. Hvad kan vi mon fortælle jer om helte, om barske mænd og højlydt våbengny fra dengang, mennesker ku' konger vælte og folk med sværd fra magten kunne fly? Vi vil i Danmarks fortid søge ly, fortælle jer om store, stærke mænd som levede, længe førend denne by af mulden spirede, medens vi faldt hen og kappede mod og sværd af hver en stakkels svend! II. Det var en tid, hvor landet her var trængt, for mennesker har altid brug for plads! Og dengang var der endnu aldrig langt fra bondens hytte til det store palads. Vi ser nok med historiens brilleglas en fjern og overtroisk brydningstid! Vi fælder vores dom, så skarp og hvas; vi fæster til vore egne skrupler lid og dømmer vore aners stormomsuste strid! III. Der var altså en tid, hvor krig var lov - hvor konger måtte vælges frit på tinge førend de kunne føre folk på rov og straffe ufærdsmænd med deres klinge. Vort land havde endnu ingen kunnet tvinge på knæ for romerkirkens hvide Krist - ja, stærke folk ku' stadig ofre bringe til guder, som stod bi i hver en tvist og elskede ivrigt mangen almenmenneskelig brist. IV. Engang i denne landets morgenstund drog Fridlev Frodesøn fra Rusland ud. En nyhed gået var fra mund til mund at der i Sverige efter hjælp var bud mod tolv banditter klædt i bjørnehud som hærgede egnen nådesløst med vold! De var besat af deres vilde gud og pålagde ærlige folk i kongens sold en grusom og ubærlig plyndringstold! V. Op drog nu Fridlev med en kæmpeflok - betroede mænd, som fulgte ærens vej. Han frygtede ej, om de var mange nok, han frygtede mere at forekomme fej og ville have æren helt for sig! Derfor blot med en træl han drog afsted med røverne at lave en rævestreg med uvurderlig hjælp fra sin lakaj! VI. Med trællen gik han ned til elvens bred; forsvandt og kastede fra et sikkert læ med sten, indtil hans slave døden led. Han kastede sig for liget ned på knæ; ja, han trak tøjet af det stakkels kræ og byttede, så det langt væk forekom At Fridlev selv var dræbt ved denne bræ. De norske brødre fik nu deres dom da de så liget og hans sadel, tom! VII. De tolv banditter havde gemt sig godt forskanset på en ø i denne å. Vor Fridlev havde en kæmpehest så flot - den gennede han dertil, hvor øen lå hvor brødrene den næste morgen så og sluttede, at Fridlev selv var død og ingen længere kunne mod dem stå. De jublede, så viden om det lød og festede længe løs ved nattebålets glød! VIII. Blot én iblandt dem tvivlede endnu på fjendens lidt for pludselige død. De andre ku' han ikke stoppe, s'gu men selv han ej for hårdt af flasken nød. Med fare for at virke fej og blød holdt han sig lige så stille for sig selv og svor, at hævnen ville blive sød hvis Fridlev som en anden kriminel sku' dukke op og sende røverne til Hel! IX. Ham hørte Gunbjørn ej, for han drak løs; og Gulbjørn svirede hele natten lang mens Arnbjørn slumrede i en drukken døs og Stenbjørn plagede alle med sin sang. Mens Esbjørn prøvede drikkehornets klang og Thorbjørn tågede, døden nær af grin sad Bjørn uroligt, indtil frem han sprang - fortalte, skøn han selv var ør af vin om drømme fulde af rædsler og varsler om ruin. X. "I nat lå jeg og slumrede uden ro - jeg vred mig hid og did i søvnens greb da pludselig en stemme grusomt lo som var der sket et særligt herligt drab. Jeg så et dyr med røg ud af sin flab, hvis skarpe tænder flænsede som en vild. Den hærgede, bragt bønder store tab og spyede over hele egnen ild med flammer, som ku' svide selve Yggdrasil!" XI. "Den fløj i store cirkler, rundt og rundt og brændte mænd og kvinder med deres børn; kun få og rædselsslagne blev forundt at fly og sprede rygtet om den ørn, den himlens rædsel, vild som nogen bjørn der hærgede hele denne vores egn. De arme ku' ej frelse deres børn fra denne rædselsfulde flammeregn men humpede nøgne og forbrændte rundt på vejen." XII. "Jeg så den flyve rundt fra hus til hus; så røgen stige fra det mørke øde hvor mangen kvinde, grådkvalt og konfus forstenet så sin elskede husbond bløde og rev sit hår i klage for de døde. Det dragespor af ulykker og sorg trak nærmere, farvede vore klipper røde med blodet fra hvert afbrændt landsbytorv og styrede lige lukt mod vores borg." XIII. De andre lo i deres drukne rus ad denne usle fejgling af en bror som troede, stærke mænd var sølle mus som onde drømme sendte hjem til mor! De faldt nu om som perler på en snor mens Bjørn alene sad med draget sværd og ventede på overfald og mord. Vor Fridlev var jo ganske rigtigt nær og ventede blot på resten af sin hær! XIV. Prins Fridlev havde såret slavens hest og dygtig indsmurt den i trælleblod og lod den løbe, som den kunne bedst til hvor hans fællers lejrtelte stod. Hans fæller manglede ikke vovemod; de tænkte straks, at Fridlev ku' være død og skyndte sig ned til den vilde flod hvor trællens blod havde farvet fossen rød. Berøvet Fridlev svor hver mand en hævn så sød! XV. De fór altså med lynets hast afsted og ankom hurtigt til de nordmænds ø. Vore helte havde ingen både med men kastede sig, skønt forårstidens tø havde svulmet elven til en farlig sø med farlige og forræderiske strømme, i vandet! Hvad gjorde det dem, om de sku' dø når blot de røverøen kunne rømme og flinkt opfylde mesterbjørnens onde drømme? XVI. Vor Fridlev havde skjult sig i noget krat imens han ventede på sin krigerhær. For røverbanden sluttede festen brat da Fridlev råbte flokken an. Især fordi han broen sænkede, så enhver ku' ride lige ind til røverbanden helt uden strømmens farer og besvær. Nu var det slut med deres farlige fjanten for nu var hævnen kommet, ja minsandten! Carsten Agger Januar 2013Dette digt er ufærdigt, bygger på Saxos fortælling om Fridlev Frodesøn og repræsenterer et eksperiment med at skrive en fortælling i Spenserske strofer, á la dem, der er brugt i Percy Bysshe Shelleys "Revolt of Islam".
Som ufærdigt er det også upoleret og indeholder mange utilfredsstillende linjer. Jeg håber at kunne skrive noget bedre senere hen, og at denne fortælling i sin nuværende form kan more eller underholde en læser eller to.