– fordi tiden kræver et MODSPIL

17. Sep 2005

Galatea

 
Galatea og 
Polyfemos
  
O Galatea, med huden så hvid som de hvideste snebær,  
yppig som engen om våren, så slank som den slankeste poppel,  
skær som det klareste glas og kåd som det kådeste spædkid,  
glat som den glatteste skal, som sandet på stranden har slebet,  
kær som solen en vinterlig dag og som skygge om somren,  
ædel som ædelrisfrugt, og så flot som det høje platantræ,  
lysende ligesom is og så sød som den modneste drue,  
lige så blød som et dun af en edderfugl eller som tykmælk,  
og, når du ikke forsvinder, så smuk som en nyvandet have!  
  
Fra Ovid: Metamorfoser, 13. sang - oversat af Otto Steen Due.  
Maleri af Gustave Moreau (1826-1898).

Kommentarer: