![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Poesi hos Løve's Bog- og Vincafé
Jeg deltog her til aften i Åben Poetisk Scene i Løve's Bog- og Vincafé på Nørregade i Århus.
Begivenheden var arrangeret af Poetklub Århus. Det var et vellykket og hyggeligt arrangement, hvor jeg selv blandt andet læste disse digte:
EN POLITISK BEKENDELSE Hvad giver man mon for den rigtige mening - en stilling eller en ministerpost? Så danner jeg igen en ny forening! En rygrad kan være dyr at have på kost - så er det meget nemmere med en vimpel som drejer hovedet efter hver ripost. Min egen mening er vist alt for simpel - den er at jeg vil mele min egen kage, i pressen er det bare en dårlig vinkel. I stedet kan jeg heldigvis det mage så jeg siger noget nyt og populært. Hvorfor skulle det mig også nage hvis det, jeg siger, skulle lyde lidt sært? Hvis det kan gøre mig rig, får jeg det lært. DIGTERENS BY Travlhedens vrimmel myldrer forbi hver med sit mål midt i massen; hver mand finder sig lykkelig i sin plads midt i menneskemassen. Solskin på spraglede klæder mennesker med mærkelige sæder kunstnere, købmænd, artister gøglere og fylderister fylder vor by med den larm der runger gennem dens gader. Solskin står skråt gennem træer på pladsen spreder ved jorden det spædeste lys falder på bænke og spæder til glansen på menneskene midt i deres gøremåls døs. Tidløs travlhed, evig lykke stille, idelig malende skønhed - hver mand er helt i sit helt eget stykke fyldt til kanten med endeløs ømhed. Midt i skønheden finder man gru, bittesmå halvgemte uærlige smil, mordere, røvere har vi og nu i byen, som før var så fredelig og fri. Billedet er lidt flosset i kanten - blandt smilene gemmer sig lidelse, som fylder byens larm, som man fandt den: Livet skal omfatte råddenskabs flom. En tråd af lys, en tråd af lykke en tråd af gru og farligt fordærv skaber vor by ud af et eneste stykke af livets fortryllende, brusende væld, skaber vor by just som vi vil have den myldrende, syngende, hel som en verden. KRÆFTER Så mange år gemte vi kræfterne væk - at leve var os for farlig en sport. Vi gemte i stedet os selv bag en hæk, lod drømme og håb og begær komme til kort. Dog, efter de år bag den trygge facade kan stadig den gamle erobringslyst flamme - den sovende vågner, begynder at hade den gabende tomhed, der nu er hans ramme. I brystets hulrum vågner en susen af vildt og farligt hjerteblod; til værket han iler, vågnet af rusen, han fandt igen sin ungdoms vovemod. For hvad mon kan standse et menneske på spring? Om guderne vil det: Slet ingenting. HELLAS Hvad er det, de havde i det længst itugangne Hellas med templer og konger og krige og helt frie stater og guder, orakler og præster og alt det, som ellers fordømtes, da verden blev vanvittigt fuld af soldater som spredte med sværdet de kristnes indviklede galskab som vistnok var opfundet af en hr. Peter i fuldskab en dag midt i pinsen for mange, så mange år siden da grunden blev lagt til to årtusinders liden. Ak, sådan det går, at styrke og åndskraft kan fældes - her sidder vi blot og tænker på guld og stakater og alt, som kan ellers som penge og rigdomspragt tælles, en åndsforladt verden, livet er blevet teater. Men når vi nu ikke kan rejse tilbage i tiden så lad os dog ende de to årtusinders dårskab!