![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Røvrendt af systemet
Dette digt er inspireret af sangen "Systemblues" af Randers-bandet Chapper og Co. og af en overbo, jeg havde engang i 80erne. Man kunne sige, at sangen var lettere at holde af end overboen, men faktisk hang jeg en hel del ud oppe hos ham. Han havde en dartskive og et skakbræt og havde tit venner på besøg til en kop øl and stuff. Alting gik dog ikke altid, som han havde tænkt sig. Måske han var en af de "sovende krigere", som beskrives i ledsageteksten til Chapper og Co.'s CD fra 2007:
Vi gik ofte ud på Staden, hvor vi sad sammen med en masse sovende krigere og misbrugere. Følsomme mennesker, der hellere ville sove frem for at stå ved det, de inderst inde stod for. Verden kunne godt bruge noget af den slumrende viden, disse sovende krigere har om næstekærlighed og et åbent hjerte.
Jeg har tilføjet et par enkelte kommentarer under digtet.
I. HJEMME --------- Beruset og skæv går jeg rundt dagen lang, jeg drømmer om damer og synger en sang om ølflaskens klirren mod vandpibens kant. Vågner en dag: "Nej, det er sgu sandt! Fremmødedatoen, var det i går?" Jeg ryger en fed, mens jeg klør i mit hår. Brevet det kom i en rudekuvert jeg rystede, tænkte at det er sgu klart: Kassen er tom, og oven i nøden så vil de have, jeg skal knokle for føden. Arbejde! Jeg? Aldrig i livet to ting i verden man tager for givet at bjørnen i skoven sin lort lader dumpe - og uhæmmet, ansvarsfrit far her vil sumpe. Arbejde! Tænkte jeg så og gik ud i stormende blæst og silende slud afsted for at lære den væmmelige sæk at fars rygeklump må hun ikke tage væk. II. PÅ SJALEN ------------- Hun fablede om pligter, mens jeg brast i latter: "Hold kæft, lille ven! Og sikke nogen patter du gemmer derinde, lige bag blusen. Læg hånden dér, og mærk hvilken susen!" Hun stak i et hyl, og en flaske hun tog og smadrede ned i min pande. Jeg lo, og gav hende én på go'dagen igen men tænkte: "Det' sgutte så smart, min ven!" Far skal sgu have nogle gryn lige her, og så må hun ligge og vånde sig dér. Skyndsomt jeg iler afsted på min vej til hærdede vagter siger jeg hej og så er det afsted, før de tænker den tanke at egentlig var det nok mig, de sku' banke. III. PÅ GADEN ------------- Ude på gaden, efter endt sejr må far her for fa'en da ha' sig en bajer. Jeg standser og roder i sjalsækkens taske så fuld af moneter - lige til en flaske af Fernet Branca og whisky med mere; og når de er tomme, så køber jeg flere. Jeg sætter mig roligt ned på en bænk med klirrende flasker og penge i banken klump i lommen og piger i tanken nu skal jeg fandeme drikkes i sænk. Jeg bunder en flaske, som smager af mere nu ska' vi rigtig rødvinsflambere hjerte og lunger. Se, dér er sgu Lone kom her og slå røven i sædet, min kone! Om eftermiddagen jeg rejser mig tåget det kører da rundt, hov det blir sgu broget jeg halter derudad i silende regn med bræklugt i skægget og tisseforlegen. En abe i bil med hvinende bremser slingrer og hyler og dytter og standser. Dårlige bilister de gør mig sgu bister, det vrimler jo bare med søndagscyklister. En fodgænger svinger og rammer min skulder - jeg falder, og han med, på jorden vi ruller. Trafikken er slem! Hvad er det, der stikker, de folk, når selv ikke gaden er sikker? IV. HJEMME IGEN --------------- Endelig kommer jeg helskindet hjem; mørbanket, fuldesyg, klokken er fem. Nu skal jeg ligge og falde lidt ned knalde en brik, før jeg fyrer en fed. Jeg ligger og roder og brækker mig lidt på gulvet, begynder at få det lidt hedt; brækker mig, føler mig lidt som en sinke da pludselig ruden begynder at blinke! Blå blink lyser op dernede på gaden jeg står lidt og glor langt ned ad facaden vil gemme mig, før de begynder at hamre. For sent! Jeg hører dem råbe og jamre. Jeg gemmer socialdamens taske i skabet og skaffer mig lige lidt bajer i gabet; kryber så helt ud til døren og låser, tænker hvordan jeg kan reddde min mås og gøre aldeles og skamløst til grin de fucking forbandede møgpansersvin! Et svin har smadret min dør, nu banker de ind på lokum, hvor rådvild jeg hanker lidt op i mig selv, mens svinene skriger: "Din dranker! Luk op og gør som vi siger!" Luften svirrer med splinter og stumper, kors, hvor er jeg snart træt af de tumper. Et svin kommer ind og fortæller mig klokken og vakler kun lidt, da han får én af stokken. Jeg kaster mig ud i et sidste forsøg, men svin nummer to springer op som en høg. De griber mig straks, de svin, og holder mig nede på gulvet i stræk, så det volder mig alt for meget besvær at få vejret, med spark og med slag min ryg blir beæret. V. I FÆNGSEL ------------ Nu sidder jeg og kukkelurer; når mon næste gang jeg suger rygeklumpen af en bon? Jeg sidder her på min perron sidder år for år og hænger, ved sgu ikke rigtig længer'. Jeg siger jo, det er problemet - se, om du kan få det lært! Det er for fa'n da ikke så svært: Jeg er røvrendt af systemet. Carsten AggerNOTER:
- Meningen med dette digt er ikke så meget at udlevere den mennesketype, der beskrives, som at give den en stemme. Til trods for, at hovedpersonens handlinger må udlægges som usympatiske, giver hans ræsonnementer god mening i et verdensbillede, der faktisk er ganske udbredt i dette land.
- True story: Blive indkaldt til møde på socialkontoret, overfalde socialrådgiveren, stjæle hendes taske, gemme sig i sin egen lejlighed bagefter. Min overbo did that.
- Seksuelt overgreb på socialrådgiver: Også en true story. Det var dog ikke min overbo, men en kortvarig kollega, der gjorde det, og det var ikke en socialrådgiver, men en (påtvungen) psykiater, det gik ud over.
- Dette digt er egentlig mere komisk end trist, men det er også mere trist end komisk. For de findes, disse mennesker, og de er ikke nødvendigvis dummere eller mindre sympatiske end dig. Vi kunne stadig "bruge noget af den slumrende viden, disse sovende krigere har om næstekærlighed og et åbent hjerte".