Sparerunden
En vag spekulation over, hvad der kan være gået gennem de ærede ministres hoveder, da de udtænkte deres nylige spareplan:
SPARERUNDEN Vi skal spare nu for tiden, derom står jo hele striden. vi skal lukke sygehuse vi skal forskerdrømme knuse, skolerne skal skære ned, ledige skal ha besked: Får de ikke snart et job så vil pengene sige stop. - Det er nemlig blevet krise og så kan vi endelig vise fattigrøvene deres plads. Det er kommet helt tilpas - Den store, sultne folkeflok kan sgu aldrig helt få nok. -- 0 -- Derfor skal de spares væk smides sku de i en sæk hovedkuls i havnens vand og selv kravle op på land. I stedet må vi nøjes med at skære ned på den fortræd som de kan gøre på vort land - befri os fra deres ulvetand. - Dig, som ikke har et job nej, nu må du holde op! Få et job og plej facaden ellers kan du gå på gaden. Vi skal spare, spare, spare - og kan ej med lempe fare. -- 0 -- Vi kan skåne folk de steder, som vil gøre verden bedre. Er dit hospital privat? Du fortjener hver stakat. Vil du knuse dansk natur blir din regning sikkert stor; så må staten træde til og fælde løs i Østerild. - I Afghanistan vore drenge kæmper og har kæmpet længe. Hvad om skolerne forsumper? Vi har brug for flere bomber mod de slemme kannibaler når de truer vores idealer. -- 0 -- Lad os spare på vore børn lad den syge ta sin tørn. Er din søn en sølle spasser? Jeg vil kalde ham en nasser. Når vi lukker hospitaler er der dem, som længe taler om de syges maveonde - men hvem tænker på de sunde? Det gør vi! Lad blot hver en dovenkrop se sin bistandshjælp sige stop. Lad blot hver en ødeland klare sig uden sin pension. Hvis vi ikke ku skære ned hvordan belønne driftighed? -- 0 -- Vi redder ej økonomien - det er kun i teorien. Det er heller ikke vigtigt bare vi fordeler rigtigt. Når det endelig går i kage skal vor gæld betales tilbage men af vores børnebørn - så må de jo ta deres tørn. - Vi vil ej på olien spare lader forurening fare hvorfor sku vi plage os selv med vrøvl om morgendagens gæld når aben bare kan sendes videre til alle dem, der ikke gider?