Svage lys i tykke huder
De er borte, de er døde de, som ikke kunne bløde slægtens blod for deres egne; sådan skal de slægte segne som har glemt den kunst at bide, som har glemt den kunst: At lide. De er borte, andeøgler, templer rejst på bløde søjler, templer rejst for ødsle guder: Svage lys i tykke huder! Svage lys i tykke huder! Unge mænd, hvis øjne luder, stablet op i skolebure, vinkelskred i møre mure, gamle mænd i hvide kitler skider gummi, præker Hitler, elsker Staten, kompromisset, demodedemokratiet savler de med sprøde læber, brusebræk af rådne kæber. Sluger villigt, sluger grådigt alt, hvad blot er middelmådigt, roser frækt af alle kræfter det, enhver kan gøre efter. Men til ham, der strammer sener for at vise, han er ener, råber de i kor emfatisk: Udedemodemokratisk! Lig i lasten! Skæve skuder, svage lys i tykke huder. Erwin Neutzsky-Wulff (citat fra romanen OIUFAEL, Multivers 1977/Borgen 2007)In other news: