Tvende dråber
DE TVENDE DRAABER Fra Maanenattens Sølversky Til Jorden tvende Draaber tye, Kun een i himmelsk Blanden; Men faldende de skilles af, Den ene sank paa Rosens Blad, Ved Rosens Rod den anden. I Stjerneskjær og Maanskin de Saa kjærligt til hinanden see Ved Elskovs Vexelklage: "O glimt igjennem Nattens Slør! Kun da, kun da jeg ikke døer, Naar jeg dig seer, o Mage!" Ved Klagen vaagner Vinden op Og ryster Rosenbuskens Top, Da løsner sig den ene, Den falder til den anden ned, Ved Jordens Barm, i savnløs Fred, De atter sig forene. A.W. Schack von Staffeldt (1769-1826)