Ugens digt: Drukken kærlighed
Lysende lokker udforsker frodigt facaden, smilet lover mig former til gården og gaden kalder og lokker og lukker mig endelig inde, den smukkeste, dejligste rendestenstøs, jeg kan finde. Kom nu, min elskede, mød mig i aftenens mørke. Giv mig at drikke, for utalte måneders tørke tørrer mit trængende, værkbrudne, værkende legeme, trækker med sprækker og hidser det til det ekstreme indtil jeg øjner en bydende brønd ved din side som lokker med former og håndtag og hår jeg kan lide. Mød mig i nat, og jeg sværger, jeg slukker den flamme som brænder og drager og trækker, gør løfter til skamme. Lov mig at være, at blive kun min nu i nat! Så lad os forenes og lege med lysten tagfat. Carsten Agger