– fordi tiden kræver et MODSPIL

01. Jul 2011

Ugens digt: Fjerne bakker

 
Blake: Oberon og Titania
FJERNE BAKKER

Så mødte jeg engang på fjerne bakker
et kruset ansigt, som af løvet stak,
fortalte mig om livet med sin makker
og fik et lille, kærligt knus til tak.

Hvor end jeg går, jeg møder venlige hoveder,
der spirer frem fra græsset ved min fod;
jeg smiler stille ad de kære poder -
og glæder mig, at jeg dem komme lod.

Jeg tænker ved mig selv, at hvert et væsen
velsigner verden med sit søde fjæs;
jeg løber hid og did med vindens blæsen
og synger mig med deres stemme hæs.

Carsten Agger

Kommentarer: