Ugens digt: Helligdommen
HELLIGDOMMEN Jeg lukkes af de mørke træer ind i salen, hvori rummet krummes tyst og lader roen sive til mit sind. Så mørkt der er, er stedet dog helt lyst. Et gammelt rum af grønne blade bygget, et minde om vor races gamle dyst med landet, før det blev i marker stykket, før bonden pløjede alting med sin plov - den dyst, som har for landets guder skygget og kvalt den under kirkens fæle lov. Men her i denne smukke tempelsal i resten af den gamle, glemte skov kan ånden stadig finde en kanal og trænge ind i verden, frisk og sval. Carsten Agger