– fordi tiden kræver et MODSPIL

13. Feb 2011

Ugens digt: Hjemme

 
    Hvad vil det sige at være hjemme?
    At ligge så blidt ved din side,
    at føle sig fuld af dit væsen.
    Stille jeg ligger og flyver
    op mod den hvælvede verden
    skjult bag din blottede skulder.

    Væk skal jeg snart, og jeg ved det.
    Mens lykken opfylder mit indre
    jeg svømmer mig fri af min lykke
    og synker imens i dybt mudder.
    Jeg flygter, men dog er jeg fanget,
    mit hjerte er er fanget hos dig
    mens kroppen er fanget af flugten.
    Havde den sin frihed, så blev jeg 
        
        hjemme
            
            hos dig.

    Carsten Agger

Kommentarer: