Ugens digt: Tidens tegn
Småligt kryber lumpenheden ind, fordærver selv de simpleste rutiner og fanger hele landet i sit spin af sørgelige, slidte hadmaskiner. Du tror dig nok beskyttet i din skal for verdens sære skvalder sikkert skærmet; dog kan din sikkerhed kun være halv, vi har os alle hadets kilde nærmet. Det breder sig i luften og slår ned hos venner, hvor du mindst det havde ventet. Én mere ved om fremmede nu besked og klager ej, når naboen bliver hentet. En for en vil skyggen alle ramme - skal også dine håb den gøre tamme? Carsten Agger