![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Farvel til ghettoen
Da jeg vågnede om morgenen for en uges tid siden, var udsigten ikke ret langt fra mit vindue ca. sådan her:
Da jeg vågnede i morges, var den ca. sådan:
Men det ser jo ca. lige grønt og park-agtigt ud begge steder - hvad er forskellen?
Forskellen er, at fra hvor det øverste billede er taget og vi boede før, skal man ikke gå mere end nogle få hundrede meter, før man ser sådan noget som det her:
Men fra der hvor vi bor nu og det nederste billede er taget, skal man ikke gå mere end nogle få hundrede meter, før man finder sådan noget som det her:
Forskellen mellem de to billeder er med andre ord, at det øverste er taget i ghettoen Rosenhøj, mens det nederste er taget i en stille forstad syd for Århus, hvor jeg nu slår mine folder.
Jeg har skrevet om det før, og lad mig bare citere mig selv. Ghettoerne er virkeligt belastende at bo i for mange af deres beboere, og Rosenhøj er stadig en af de værste - kvarteret er præget af udstødelse og åndelig isolation:
Der er intet for unge mennesker at lave i et kvarter som Rosenhøj. Arkitektonisk er kvarteret rimeligt lukket om sig selv og samtidig klemt inde mellem andre, tilsvarende boligområder og trøstesløse industrikvarterer.Selvom i hvert fald Rosenhøj er blevet lidt bedre, siden det for alvor gik løs for et par år siden, er det ikke ligefrem blevet godt; og selvom mange beboere er heldige nok til ikke at mærke meget til det, er i hvert fald jeg lettet over endelig at have fundet vej til et fredeligere kvarter.
For nogle er det nok også et spørgsmål om at være spændt ud mellem to kulturer. Mange af disse unge kommer fra familier, hvor de voksne har meget lidt kontakt til den dansktalende del af samfundet.
Nogle unge mennesker vokser op med denne situation derhjemme, samtidig med at de selv lærer at begå sig på dansk, i en nedslidt folkeskole og uden at kunne være i tvivl om, at deres fædrene kultur og religion ikke er den dominerende og ringeagtes af mange. De får ofte lov til at gå rundt helt alene, uden nogen form for opsyn eller kontrol - hvilket ville være helt i orden i et normalt boligområde, men kan være meget risikabelt i et kvarter, der er præget af kriminalitet, stoffer og masser af dårligt selskab.
Der opstår grupper af unge mennesker fyldt med en helt enorm vrede og uden nogen form for hensyn til deres omgivelser eller omsorg for deres eget boligkvarter - hvilket de talrige indbrud og det konstante hærværk i selve Rosenhøj er en skræmmende påmindelse om.
Mange af områdets danske familier er arbejdsløse eller præget af misbrugsproblemer - samtidig med, at de folk, der har overskuddet (såkaldt "ressourcestærke" familier, for nu at bruge et af de forhadte modeord) overvejer at forlade området eller rent faktisk flytter. Dette er forståeligt [endda tilrådeligt!], eftersom den megen kriminalitet og risikoen for dårligt selskab gør området til et problematisk sted at lade børn over 10-års-alderen vokse op, men det gør selvsagt intet for at løse områdets problemer.
Check i øvrigt mit fotosæt om Rosenhøj for mere visuel illustration.