![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Indisk tyngde - side 123
Jeg er blevet "tagget", som det hedder, og selvom jeg ikke altid gider de her bloglege, er den meget sjov denne gang, så vi lader den passere.
Faktisk har jeg ladet den passere så længe, at jeg er blevet tagget ikke mindre end to gange, nemlig af Paw Hedegaard Amdisen (og det var helt tilbage ved den 13. maj - ancient history!) og af Christoffer Gertz Bech (11. juni). Ideen i denne virale tagleg er:
1. Ræk ud efter den nærmeste bog
2. Slå op på side 123
3. Find den femte sætning på denne side
4. Læg denne og de følgende to sætninger ud på din weblog sammen med disse instruktioner.
5. Kommentér citatet.
6. Tag fem andre personer og kreditér den som taggede dig.
Nuvel, nu er jeg blevet tagget to gange, så det må jo dreje sig om to bøger, nemlig den, der var nærmest, da Paw taggede mig, og herefter den, der var nærmest, da Christoffer gjorde det.
Da Paw taggede mig og jeg læste det, var den nærmeste bog The Feyman Lectures on Gravitation af Richard P. Feynman et al, og fra den femte sætning på side 123 heddder det:
Pointen er, at den sædvanlige formel for elektromagnetisk stråling fra en ladet partikel er udledt under forudsætning af cirkelbevægelser og andre cykliske bevægelser, hvor det primært er hastighedens retning og ikke så meget dens størrelse, der ændres ved accelerationen.
Den acceleration, der er tale om i Einsteins ækvivalensprincip (dvs. princippet om, at man ikke kan kende forskel på et tyngdefelt og så uniform acceleration i en elevator, ligesom man ikke kan kende forskel på vægtløshed og frit fald i en elevator) er rent lineær, dvs. den øger kun farten uden at ændre retning, og under de omstændigheder vil partiklen ikke udsende nogen stråling, som Feynman straks efter giver sig til at vise.
Da Christoffer taggede mig, var den nærmeste bog A.L. Bashams The Wonder that was India, og fra femte sætning på 123 læser vi:
Da den herskende klasse var krigere, betød det, at krige og erobringer konstant bølgede frem og tilbage, uden at nogen nogensinde for alvor samlede landet. Asoka var den, der kom tættest på, men hans rige gik i opløsning straks efter hans død, et typisk træk i indisk historie.
Selvom der var en tendens til, at krigene lod civilbefolkningen være i fred og mest bestod af bravado og tvekampe, var det ikke altid sådan - og de øvrige klasser kunne af og til have deres grunde til at være trætte af det.
Nye religioner som f.eks. buddhismen og jainismen kunne så bl.a. repræsentere disse andre klassers ønsker om en mere fredelig samfundsudvikling - Asoka roste sig da netop også af at have lagt krigen på hylden for i stedet at helligere sig en fredelig erobring af verden for buddhismen.
Og lad mig så give pinden videre til:
... i håb om, at de tilgiver mig.