Tilføjelse - London Gatwick, 1. juli 2007
I forlængelse af sidste indlæg vil jeg iøvrigt gerne sige, at sikkerhedsniveauet i de britiske lufthavne ikke har forekommet hysterisk opskruet i forbindelse med sidste weekends angreb.
Ovenstående billede er taget i Gatwick-lufthavnen i søndags, og som man vil se, er der ikke noget stort "sikkerhedspræg" - det eneste usædvanlige, jeg overhovedet kunne se, var to politifolk med maskinpistoler - langt mindre, end man er vant til at se andre steder under mere fredelige omstændigheder; så myndighederne går tilsyneladende ikke helt så meget i baglås/selvsving som pressen.
Og ja, dette billede forklarer også mit fravær de sidste dage: Jeg har været i England og har ikke haft tid til at blogge. I de næste dage vil det sædvanlige tempo sådan mere eller mindre blive genoptaget - i den udstrækning, jeg nu har tid, og med det caveat, at jeg stadig helst vil bestræbe mig på at skrive færre, men længere og mere vægtige indlæg. Well, maybe in my dreams I'll get time for it ...