Wales 2007-2008
Julen og nytåret tilbragte jeg denne gang langt væk fra alting, i en hytte i Snowdonia i det nordlige Wales - travlt optaget af at slappe af, nyde stilheden og naturen og glæde mig over for en enkelt gangs skyld at kunne lukke det årlige jule- og nytårsræs helt ude.
En god ven og trofast læser af denne blog spurgte før min afrejse, om jeg så ikke, når nu jeg tillod mig at lade bloggen ligge stille i to uger, kunne bringe en "naturreportage"?
Nuvel, nu var det selvfølgelig en ferie og ikke en reportagerejse, og det blev derfor ikke til så meget med de billeder, det meste af tiden lå kameraet faktisk lige præcis, hvor det hørte hjemme, nemlig hjemme i kufferten. Ikke desto mindre vil jeg da gerne tage opfordringen op ...
Vi boede i denne hytte, en klassisk bjælkehygge i norsk stil, placeret sammen med en del andre nær landsbyen Trawsfynydd, Gwynedd.
Landskabet er præget af bløde bjerge med flade dalstrækninger imellem, men stejle bjergsider; Dale og bjergsider er beklædt med grønne marker, græsgange for masser af får og enkelte køer og heste.
Landskabet svinger fra et typisk forblæst, keltisk landskab som dette
over mere ujævne strækninger gennemskåret af bække og floder.
til de allestedsnærværende og ligeledes meget keltiske marker strøet med klipper - naturligt forekommende granit frit blandet med ruiner af ukendt og ubestemmelig ælde.
Fra bjergets top breder landskabet sig ud - her ses udsigten til Mynydd Rhinog og Llyn Trawsfynydd,
og her udsigten over Afon Gain, Gain-flodens dal:
Landskabet er mere varieret, end det ser ud ovenfra - her ses de skovklædte bjerge, der gemmer på Llewelyns borg ved Dolwyddelan,
bag hvilke der løber en bæk, der munder ud i dette fascinerende vandfald:
Én af de ting, der virker mest fremmedartet ved Storbritannien er den konstante og ret påtrængende tilstedeværelse af ca. tusind års historie - i hvert fald på en uvant dansker som mig.
Herunder ses f.eks. den lokale kro, der lå ca. 500 meter fra vores hytte. Bygningen blev, som man bl.a. kan læse på kroens hjemmeside, bygget i 1100-tallet og er gennem tiden blevet brugt som bondegård, tinghus og hjemsted for sheriffen af Merioneth, var i fokus under borgerkrigen i det 17. århundrede men blev senere til hotel og nu altså kro.
Selvfølgelig har vi også gamle bygninger i Danmark, men i Storbritannien er de over det hele - et symptom på den omstændighed, at England fra begyndelsen var ét af den vesteuropæiske kulturs kerneområder, hvor Danmark langt op i middelalderen var et mere perifert og "uciviliseret" område.
Så måske det paradoksalt nok netop er de britiske fortidsminders præg af europæisk middelalderkultur, der gør dem ekstra fremmedartede for os nordboer?
Hvorom alting er, det var nogle dejlige omgivelser at holde ferie i - både det man se her og alt det, jeg slet ikke nåede at fotografere ... :-) Jeg kunne let være blevet der to uger mere.
Der er flere billeder på min Flickr-side, hvis nogen skulle være interesseret.