Chihiro og heksene
- af Simon J.S. Falkentorp
Jeg vil på det varmeste anbefale den japanske tegnefilm CHIHIRO OG HEKSENE (Jap: "Sen to Chihiro no Kamikakushi", eng: "Spirited Away"), om en lille pige, der er sur over at flytte til en ny forstad med sine forældre. Da de kører forkert, ender de i et forladt tempel (forklædt som forladt forlystelsespark), hvis tærskel forældrene, mod Chihiro’s advarsler, overtræder. Da forældrene uden videre kaster sig over den lækre mad i et spisehus, forvandles de til store grise.
Chihiro søger hjælp, mens forlystelsesparken formørkes og bliver levende af ånder af alle mulige slags. Stedet viser sig at være et Yuya (traditionelt japansk badehus) for guder og ånder af alle mulige slags. Chihiro modtager uventet hjælp fra drengen Haku, der introducerer hende for diverse ånder på stedet.
For at hendes forældre kan forvandles til mennesker igen, må Chihiro søge arbejde på badeanstalten hos den grådige oldfrue og "heks" Yubaba, der styrer foretagendet med hård hånd.
Efterhånden, som Chihiro møder en række pragtfuldt sælsomme karakterer, trænger hun længere ind i mysteriet om badehuset – og sig selv.
De fleste af Disney's evindelige dansende te-potter blegner fuldstændig i sammenligning med dette brus af en spøgelseshistorie. Den formår at være både krævende kompleks, som gåde/mysterium, med mange strenge og pragtfulde karakterer, og samtidig med langt dybere mening i hver handlingsdetalje.
I sammenligning med, hvad vi ellers er vant til, en langt mere begavet tegnefilmfortælling. Animationen, med interiør, koreografi og i det hele taget æstetikken, er fantastisk - langt over vestligt niveau, og i øvrigt det meste af vejen tegneanimeret på traditionel vis. Historien er mere kompleks og udfordrende, plottet dybere og mere personligt. Vel en slags Alice i Eventyrland på japansk og ikke så artigt.