Coming attractions
Modspils filmsektion er blevet omtalt på den internationale Bollywood-blog Bollywood Rumors, hvor man har bidt mærke i min anmeldelse af Raj Kapoors klassiker Sangam.
Vel, det er måske et åbent spørgsmål, hvor meget det internationale publikum vil få ud af en anmeldelse på dansk - til gengæld kan jeg bruge det som påskud til at forklare lidt om, hvad den opmærksomme læser fremover vil kunne forvente her på siden:
Jeg tilstræber som udgangspunkt at bringe mindst een ny filmomtale hver uge - nogle gange flere, men én om ugen er et rimeligt leje, synes jeg. Forhåbentlig kan det inspirere nogen til selv at se filmene og øge bevidstheden om det kulturelle overflødighedshorn, mængden af gode indiske film udgør.
Så ... de kommende uger kan forventes at byde på omtaler af Raj Kapoors ambitiøse og stort anlagte Mera Naam Joker (1970) og af Mani Ratnams Yuva (2004), ligesom vi vil se nærmere på de bedste af den kavalkade af romantiske komedier, der slog Shahrukh Khans navn fast med syvtommersøm: Dilwale Dulhania Le Jayenge (1995), Kuch Kuch Hota Hai (1998) og Kal Ho Naa Ho (2003). Og sikkert også nogle flere, som jeg endnu ikke har set og derfor endnu ikke ved, at jeg har lyst til at omtale ...
Men bliver der da kun lavet gode film i Indien, kunne man spørge - når nu samtlige filmomtaler her på Modspil.dk lader til at være anbefalinger?
Og svaret er: Nej, naturligvis ikke. Der er blevet og bliver lavet mange, mange, mange platte, banale, elendige og ubrugelige film i Bollywood - som introduktionssiden BollyWhat.com skriver i deres Rental Guide:
Hey, we're realists. Bollywood hasn't become the butt of international jokes because it routinely produces cinematic masterpieces. So save yourself hours of pain: use our rental guide.Eller læs anbefalingerne på Modspil.dk og lær at skille skidt fra kanel, kunne man tilføje: For forklaringen er naturligvis, at jeg kun gider at skrive om gode film. Måske vi med tiden vil smide ind negativ anmeldelse ind blot for at vise, at vi godt ved, at de dårlige film eksisterer, men som udgangspunkt er livet for kort til at besæftige sig yderlige med en film, man allerede har vejet og fundet for let.
Jamen, jamen, jamen, spørger du: Der er åbenbart mange hindifilm, der er værd at se, men de har dem sgu ikke nede i Blockbuster. Hvordan får jeg fat på dem? Vel, de fleste bliver ikke distribueret i Danmark ad de sædvanlige kanaler.
Til gengæld er der mange mindre forretninger, der fører dem. I Århus er der ikke mindre end to forretninger i Bazar Vest, der sælger indiske film for tre DVD'er for hundrede kroner (typisk opsamlings-udgaver med to eller tre film pr. DVD).
Bor man i Københavnsområdet, har BollyWoohoo.dk en liste af butikker i hovedstaden, der fører den slags.
Og så vil jeg give ordet til temaet fra Mera Naam Joker, som vi samtidig lover at vende tilbage til ved en anden lejlighed:
Jeena Yahan Marna Yahan, Iske Siva Jaana Kahan Ji Chahe Jab Humko Awaaz Do Hum Hain Wahin Hum Thhe Jahan, Apne Yahin Dono Jahan Iske Siva Jana Kahan Jeena Yahan ...... Yeh Mera Geet Jeevan Sangeet Kal Bhi Koi Dohrayega Jag Ko Hasane Bahrupiya Roop Badal Phir Aayega Swarg Yahin Nark Yahan Iske Siva Jana Kahan Jeena Yahan ...... Kal Khel Mein Hum Ho Na Ho Gardish Mein Taare Rahenge Sada Bhoolenge Hum Bhoologe Tum Par Hum Tumhare Rahenge Sada Rahenge Yahin Apne Nishan Iske Siva Jana Kahan Jeena Yahan ...Sangen kan høres her - det er umagen værd, men beware of popups!