– fordi tiden kræver et MODSPIL

25. Sep 2014

ownCloud and free software in the cloud: Meet Frank Karlitschek in Open Space Aarhus

 

I’m co-organizing this event, involving our hackerspace and the FSFE local group in Aarhus:

Frank Karlitschek, creator of ownCloud, will give a talk centering on ownCloud, free software in the enterprise and data protection in a post-Snowden world.

The talk will be followed by a discussion with the audience and a discussion panel consisting of:

  • Frank Karlitschek, Debian developer and creator of ownCloud
  • Christian Orellana, CEO of Cabo, a company that build enterprise clouds from free software
  • Carsten Agger, local group coordinator in Free Software Foundation Europe and software developer in Magenta, a company that specializes in free software mainly for the Danish public sector.

The event will take place in Open Space Aarhus on

Wednesday, October 1 at 18:00 hours

Do bring  a friend, this is going to be interesting!


02. Aug 2013

Tech Talk om lokale, tillidsbaserede alternative penge

 


Mit foredrag i Open Space Aarhus om Local Exchange Trading Systems og hjemmelavede penge, især pumaen i Sevilla.

Den præsentation, jeg brugte, kan sammen med diverse links om emnet findes her.


02. Apr 2013

Lokale, tillidsbaserede alternative penge

 


Jeg holdt i dag et oplæg til Open Space Aarhus' månedlige T3-foredrag om lokale, alternative pengesystemer med udgangspunkt i den nye møntfod Puma i Sevilla i Spanien (og i mere end tredive andre spanske byer og lokalområder).

Det er et spændende emne, ikke mindst i en tid, hvor krisen bliver ved med at byde på nye og interessante (lad os kalde det) udfordringer.

I alle tilfælde kan du se mine slides fra foredraget herover - du kan også downloade dem i PDF-format.

Her er nogle links til yderligere fordybelse i emnet:


27. Oct 2011

Kom til Tech Talk Tuesday i Open Space Aarhus

 


Som sagt - Bryggervej 30, 1. november kl. 19.


16. Oct 2011

Kom til workshop i Processing.org

 


Open Space Aarhus afholder en workshop i grafikprogrammet Processing.org, der er et programmerbart grafiksystem beregnet for ikke-programmører, der gerne vil lave noget effektiv grafik.

Processing er fri software (under GPL). Det virker lige godt under Windows, GNU/Linux og Mac. OSAAs workshop vil give en grundig introduktion, så du hurtigt kan komme godt i gang med grafikprogrammer, animationer, billedbehandling eller videobehandling - eller hvad du nu har brug for.

Som der står på OSAAs hjemmeside:
I november og december afholder Open Space Aarhus fire workshops, der vil give en grundig introduktion til Processing.org. Processing er et programmeringssprog, der gør det nemt at arbejde med grafik, billeder, lyd og interaktion.

Eksempler på Processing.org i brug :

Det er forholdsvis nemt at lære at arbejde i Processing, selv hvis man ingen erfaring har, og derfor er sproget enormt populært hos designere, kunstnere og hobbyfolk verden over, hvor det bruges til at lave alt fra simple prototyper på interaktion eller funktionalitet, til store interaktive installationer med lyd og video.

I løbet af de fire workshops vil OSAA præsentere deltagerne for grundlæggende funktioner i forhold til at fremstille grafik, interaktion med mus/tastatur, billedmanipulation, samt basale kode teknikker

Forløbet er vendt mod begyndere og kodeerfaring er ikke et krav. Erfarne kodere der kunne tænke sig at høre mere om Processing er selvfølgelig også velkomne.

De programmer man laver i Processing kører som almindelige programmer både på Mac, Windows, Linux og kan endda køre i en webbrowser. Se mange spændende ekspempler http://www.openprocessing.org/

Praktiske oplysninger

Torsdage kl 19.00 – 21.00

Workshop 1 : 17 / 11
Workshop 2 : 24 / 11
Workshop 3 : 1 / 12
Workshop 4 : 8 / 12

Pris : 50 kr. pr. gang (50 kr. rabat pr. gang for  betalende medlemmer)

Indtjeningen går ubeskåret til OSAA.

Se flere informationer om selve workshoppen på vores wiki: Processing Workshops

Så vel mødt til alle interesserede! De 50 kroner pr. gang kan man, som det fremgår, undgå ved at blive betalende medlem af Open Space Aarhus, hvilket udover deltagelse i denne workshop giver dig egen nøgle og adgang til lokalet 24/7, foruden muligheden for at præge lokalernes og foreningens udvikling.

Illustration: 3D Fractal of Cubes - bygget i Processing.


11. Aug 2011

Gode og dårlige passwords

 
XKCD: Passwords

Fra dagens XKCD. Morale: Brug lange passwords, nemme nok til at du kan huske dem uden nogen sinde at skrive dem ned, lange nok til, at ingen kan gætte dem uden videre.

Mere her.


15. May 2011

Møde i Ubuntu Århus torsdag den 19. maj

 


Endnu engang inviterer vi til møde i Ubuntu Århus i OSAAs lokaler på Bryggervej 30 i Risskov.

Program:

Goddag og velkommen

  • Løst og fast
  • Arbejdsgrupper

    • Usability: Vi tester, kommenterer, optager video af arbejdsopgaver for at forbedre brugeroplevelsen i Ubuntus nye Unity-interface
    • Hjælp til selvhjælp: Vi hjælper hinanden med tekniske løsninger og forsøger at finde løsninger. Nybegyndere er meget velkomne!
    • Marketing: Hvordan får vi budskabet om Ubuntu og alt, hvad det kan, ud til så mange mennesker som muligt? Skal vi have trykt nogle af de nye flyers? Vi kunne begynde med at trykke nogle hundrede stykker og se, hvordan de virker.

Vel mødt på Bryggervej 30, Risskov på torsdag.

Mød op den 19. maj kl. 17.00 i Open Space Aarhus, Bryggervej 30 i Risskov og vær med til at støtte Ubuntu og fri software i Århus!

Billede: Ubuntu-flyer, designet af Helle Friis Petersen.


02. May 2011

Møde i Ubuntu Århus torsdag den 5. maj - arbejdsgrupper og fejring af den nye Ubuntu

 

Endnu engang inviterer vi til møde i Ubuntu Århus i OSAAs lokaler på Bryggervej 30 i Risskov.

Program:

Goddag og velkommen

  • Ubuntu 11.04 er udkommet - vi plugger en bærbar i projektoren og diskuterer fordele og ulemper i det nye design. Vi opsummerer vore tanker i et indlæg til det øvrige Ubuntu-community.
  • Arbejdsgrupper

    • Usability: Vi tester, kommenterer, optager video af arbejdsopgaver for at forbedre brugeroplevelsen i Ubuntus nye Unity-interface
    • Hjælp til selvhjælp: Vi hjælper hinanden med tekniske løsninger og forsøger at finde løsninger. Nybegyndere er meget velkomne!
    • Marketing: Hvordan får vi budskabet om Ubuntu og alt, hvad det kan, ud til så mange mennesker som muligt?

Vel mødt på Bryggervej 30, Risskov på torsdag.

Mød op den 5. maj kl. 17.00 i Open Space Aarhus, Bryggervej 30 i Risskov og vær med til at støtte Ubuntu og fri software i Århus!

Billede: Ubuntu-flyer, designet af Helle Friis Petersen.


30. Apr 2011

Ubuntu 11.04 er landet

 
Ubuntu 11.04

Hvor tidligere Ubuntu-versioner mest har været, hvad vores gæsteblogger Morten Nielsen engang kaldte et stilfærdigt kvantespring med mange små forbedringer og få egentlige ændringer eller nyheder, repræsenter den nyudgivne 11.04 med kodenavnet "Natty Narwhal" noget af et paradigmeskifte.

De tilgængelige programmer er stort set det samme, men brugergrænsefladen er helt ny. Panelet i bunden er væk, og i stedet har man en liste af ikoner ude til venstre, hvor man hurtigt kan starte de mest almindelige programmer.

Klikker man på Ubuntu-ikonet i øverste venstre hjørne, ser man en liste af tilgængelige programmer. Den lægger sig som en tynd hinde over den øvrige skærm, som man let får til at gå væk ved at trykke på "Escape"-knappen.

Ubuntu 11.04

Hvis du ikke gider klikke dig frem til programmet, kan du altid søge efter det i stedet ved at begynde at skrive dets navn i søgefeltet. Søgningen vil oftest være den hurtigste måde at få et program frem på, og dette er noget, der går igen i hele den nye brugergrænseflade: Du behøver ikke altid vide, hvor hverken filer eller programmer er, for du kan altid hurtigt og effektivt søge efter dem.

Denne nye brugergrænseflade hedder Unity, og den virker bedst, hvis dit grafikkort understøtter 3D-acceleration. Så virker effekter som gennemsigtighed og animation af ikoner bedre. Dette er vigtigt, fordi effekterne bruges til at give vigtige signaler om ikonernes og programmernes tilstand til brugeren. På netbooks og ældre computere kan man aktivere en "2D"-udgave af Unity, men den gamle brugrgrænseflade, der var baseret på GNOME, kan også aktiveres under navnet "Ubuntu Classic".

A.C. Jobim e Vinicius de Moraes: A felicidade in Rhythmbox

En vigtig finesse er, at listen af ikoner ude til venstre forsvinder, når et program fylder hele skærmens bredde. Lige så bemærkelsesværdigt er det, at det aktive programs status og hovedmenu ikke længere sidder på programmets eget vindue, men er flyttet op i bjælken øverst på skærmen. Tilsammen bevirker disse ændringer, at der bliver meget mere skærmplads til selve programmerne - brugerfladen fylder ganske enkelt mindre.

Hvis du er vant til det "gamle" Ubuntu, vil du måske opleve Unity som irriterende. Designet er helt klart mere "Mac-agtigt", end vi før har set, og det kan jo være irriterende i sig selv. Unity er dog ikke blot en efterligning af Mac, det er en del af det såkaldte Ayatana-projekt, som er Ubuntus helt eget forsknings- og udviklingsprojekt inden for brugervenlighed.

Målet for udviklingen af Ubuntus brugerflade er derfor ikke at blive "lige så brugervenlig som Mac", målet er at nå sine helt egne resultater og gøre Ubuntu og andre udgaver af GNU/Linux til dem, der sætter standarden inden for brugervenlighed og brugerinteraktion. Det er store ord i april, men med Unity i Ubuntu 11.04 er der taget et stort skridt i den rigtige retning.

NB: Du kan downloade Ubuntu 11.04 og læse meget mere om Ubuntu her.


22. Feb 2011

Møde i Ubuntu Århus torsdag den 24. februar

 

Torsdag d. 24. februar byder vi atter velkommen til et af de faste Ubuntu-møder i Open Space Aarhus.

Ubuntu Århus' hjemmeside læser vi:

Program:

Goddag og velkommen

Arbejdsgrupper

  • Usability: Vi tester, kommenterer, optager video af arbejdsopgaver for at forbedre brugeroplevelsen i Ubuntus nye Unity-interface
  • Hjælp til selvhjælp: Vi hjælper hinanden med tekniske løsninger og forsøger at finde løsninger. Nybegyndere er meget velkomne!
  • Marketing: Hvordan får vi budskabet om Ubuntu og alt, hvad det kan, ud til så mange mennesker som muligt?

Vel mødt på Bryggervej 30, Risskov på torsdag.

Mød op den 24. februar kl. 17.00 i Open Space Aarhus, Bryggervej 30 i Risskov og vær med til at støtte Ubuntu-aktiviteterne i Århus!


  Næste 10 >>