Linux i april: Fluxbox i Ubuntu 6.10
Hvis man virkelig gerne vil spare på ressoucerne og have sin PC til at køre så hurtigt som muligt, findes der mange minimalistiske vinduessystemer, der virkelig kan puste liv i en gammel PC.
På billedet ses et eksempel på dette, nemlig det system, der hedder Fluxbox.
Af programmer har vi her Mozilla Thunderbird, Mozilla Firefox og Gaim (messenger) til Internet, Gimp, Blender og Inkscape til billedbehandling, OpenOffice eller AbiWord til tekstbehandling - og i øvrigt hvad hjertet ellers kan begære af ca. 22.000 programpakker i Ubuntus arkiver.
Det ser fremmedartet ud, men i virkeligheden dukker der en menu mere eller mindre mage til Windows' Start-menu, hvis man højreklikker et vilkårligt sted på skrivebordsbaggrunden. Og selvfølgelig kan også Windows 98 puste tilsvarende liv i gamle PC'er - det kommer der bare ikke sikkerhedsopdateringer til længere ....
For at komme videre: Prøv at hoppe ind på Ubuntu.com og se, hvordan du kan downloade og brænde en Live-CD. Der findes også et decideret Fluxbox-orienteret projekt, nemlig Fluxbuntu.