Linux i juni: Enlightenment
I forfatteren Neal Stephenson's essay In the Beginning was the Command Line, som jeg citerede forleden, læser vi bl.a. dette:
I have my eye on a completely different window manager called Enlightenment, which may be the hippest single technology product I have ever seen, in that (a) it is for Linux, (b) it is freeware, (c) it is being developed by a very small number of obsessed hackers, and (d) it looks amazingly cool; it is the sort of window manager that might show up in the backdrop of an Aliens movie.Nuvel, det inspirerede mig til faktisk at prøve Enlightenment, og jeg tror faktisk, jeg har fundet mit nye foretrukne arbejdsmiljø. GUI-mæssigt er det et lidt andet paradigme end man er vant til:
Som standard er der to forskellige "desktops" at arbejde på, og de er som standard hver to skærmfulde brede - de 2x2 skærmfulde ses i miniature nede i venstre hjørne. Hvis man minimerer et vindue, ryger det ned i "ikon-boksen" i højre hjørne. Man kan skifte mellem de forskellige skærmbilleder (og flytte rundt med vinduerne) ved at klikke i boksene.
Det hele kører med et minimalt brug af ressourcer - dette er uden tvivl den smukkeste "letvægts-desktop" jeg endnu har set. Skærmdumpet viser en typisk "programmør-situation" - en editor og to terminaler - men kunne lige så godt have vist f.eks. en film- eller MP3-afspiller.
I øvrigt er systemet Ubuntu 7.04 som beskrevet bl.a. her og her.