– fordi tiden kræver et MODSPIL

06. Sep 2010

Ubuntu Community Day kickoff torsdag d. 16. september

 
Ubuntu i Open Space Aarhus

Efter en længere pause i forbindelse med erhvervelse af nogle ordentlige lokaler er vi nu klar til kickoff- og planlægningsdag for Ubuntu Community Day-arrangementerne i efteråret.

Arrangementet afholdes den 16. september kl. 17.00-19.00, og herefter holdes der Ubuntu Community Day hver torsdag fra klokken 17 og til man ikke gider mere.

Det foregår i Open Space Aarhus, som er beliggende på Bryggervej 30 i Risskov (kørsels- og busvejledning her).

Efter en række korte oplæg vil vi diskutere den konkrete udforming af det ugentlige arrangement, som det vil udspille sig hen over efteråret.

Program

  • Velkomst og præsentation
  • Lidt om Open Space Aarhus - ved Helle Friis Petersen, formand for OSAA.
  • Om UCD og Ubuntu-communityet i Danmark - ved Carsten Agger, medlem af bestyrelsen for Dansk Ubuntu-forening.
  • Ubuntu i den virkelige verden - om Ubuntu i virksomheden og den nødvendige livline til det tekniske community
  • UCD og community'et på længere sigt - diskussionsoplæg ved Martin Pihl, tidligere formand for Dansk Ubuntuforening og indehaver af Ubuntu-leverandøren O-Biz.
Herefter som sagt diskussion og planlægning. De egentlige ugentlige arrangementer starter herefter fra 23. september kl. 17.00, som altid i Open Space Aarhus.

Kommentarer: