– fordi tiden kræver et MODSPIL

02. Jan 2016

Den her blog

 
Godt nytår!

Tilbage i 2008 overgik denne hjemmeside/blog officielt til længere og/eller vægtigere indlæg, og jeg har brugt den til at offentliggøre en del foredrag, digte, historier og artikler.

I takt med, at den politiske udvikling herhjemme bliver virkelig, virkelig giftig og modstanden i medierne dør ud sammen med de personlige blogs (som stille og roligt er opslugt af det monstrum, der hedder Facebook), kunne der faktisk godt være brug for en hjemmeside for intelligent og hårdstlående MODSPIL. Kunne det ikke være denne?

Ja, men ... den bærer efterhånden også mere og mere præg af, at det nuværende design blev lavet i 2007. Det var fint dengang, men holder ikke længere. Og det er begyndt at knirke rigtig meget, efter responsivt design er blevet normen over alle steder.

Siden trænger med andre ord til en gennemgribende teknisk revision, som det vil tage mere end blot et par dage at gennemføre. Og det har jeg ikke tid til foreløbig. Så indtil videre vil opdateringerne her nok fortsætte med at være mere end sporadiske.

Kommentarer: