– fordi tiden kræver et MODSPIL

02. Dec 2007

Fuck you too, JP2!

 
Efter at have hørt et reklamespot for Jyllands-Postens nye internet-avis JP2, beslutter jeg at gå ind at se på den, og får en side med følgende fejlmeddelelse, i hvert fald hvis jeg bruger Firefox under Ubuntu 7.10:
Vi kan konstatere, at din PC og browser ikke understøtter de systemkrav, som download af JP2 kræver.

For at undgå at ulejlige dig vælger vi ikke at sende dig videre til login og download af JP2.

Vi beklager naturligvis, at vi ikke kan præsentere dig for fremtidens avis, men vi håber på forståelse, og vi vil gerne sige tak for den interesse, som du har vist JP2.

Systemkrav:

Operativsystem: Windows® XP SP2 eller Windows Vista
Browser: Internet Explorer version 6.0 eller højere
RAM: Min 384 MB RAM – vi anbefaler 500 MB
Processor: 1GHz

Jyllands-Posten har bestemt ikke selv valgt at holde Mac-, Unix- og Linux-brugere ude. Men der er tale om en helt ny programplatform, som Jyllands-Posten er blandt pionererne om at bruge. Vi er således den kun femte avis i verden, der benytter den unikke avisplatform (de andre aviser er New York Times, Seattle Post, Daily Mail og Forbes).

Der er derfor ikke alternativer til den nye og unikke platform, JP2 anvender. Platformen er udviklet af Microsoft og virker indtil videre kun på computere med Windows XP eller Windows Vista. Det er disse styresystemer, som er de mest udbredte. Men vi arbejder sammen med Microsoft på en løsning for Mac-brugere.
Tjah - Jyllands-Posten har valgt et Internet-system produceret af Microsoft, software-giganten har med vanlig forretningssans valgt at bruge sin "unikke" nye platform til at holde konkurrenter som Firefox eller Mac/Unix/Linux ude, og JP forsøger at retfærdiggøre den manglende funktionalitet for Firefox-, Linux- og Mac-brugere med en lam forklaring om deres "nye og unikke platform", en undskyldning, der utvivlsomt er formuleret af Microsofts sælgere og viderbragt af JP-folk uden skyggen af teknisk indsigt.

Sandheden er, at Web-kommunikation bygger på åbne standarder, og hvis Microsoft havde retter sig efter disse og ikke bygget diverse private "bagdøre" og "smuthuller" ind i Internet Explorer, havde JPs Firefox-brugende kunder ikke haft noget problem. JP2 render med andre ord rundt med et skilt med "Snydt!" så stort, at hele landet kan se det, på ryggen ... hvilket de nok inden alt for længe bliver klar over.

I mellemtiden er der jo heldigvis andre aviser, man kan læse.

(Bemærk: Citizen har før skrevet om dette og syntes ikke bedre om det ...)

Kommentarer: