![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
SF vil lukke YouTube
Fik jeg din opmærksomhed? Godt, det var også meningen.
Overskriften er ellers alvorligt nok ment. For nej, naturligvis har Socialistisk Folkeparti ikke fremsat lovforslag om forbud mod en populær filmdelingstjeneste - men faktisk kunne jeg lige så godt, mindre præcist men lige så korrekt, have skrevet: "SF vil lukke Google".
Sagen er den, at Socialistisk Folkepartis folketingsmedlemmer Ole Sohn, Pernille Frahm og Hanne Agersnap sammen med socialdemokraten Ole Hækkerup d. 8. maj fremsatte et beslutningsforslag med det sigende navn B137, hvor de foreslår, at man opretter et klagenævn for krænkelse af ophavsrettigheder på nettet, der bl.a. skal kunne "pålægge telekommunikationsindustrien at blokere links til internetsider, der muliggør krænkelse af ophavsrettigheder".
Problemet med den formulering er, at man her ud fra et yderst vagt kriterium om at "muliggøre krænkelser af ophavsretten" lægger op til at oprette et nævn, der reelt skal have magt til administrativt at bortcensurere bestemte sider fra Internettet. Problemet er også, at forslaget bygger på nogle meget naive og begrænsede formodninger om, hvad det danske Folketing har mulighed for at lovgive om.
For hvad vil det sige at "muliggøre krænkelse af ophavsretten"? YouTube er en side, som i allerhøjeste grad muliggør sådanne krænkelser: Hvis jeg vil, kan jeg rippe mine yndlings-filmklip fra min DVD-samling og lægge dem op, så andre også kan nyde dem.
Det er der faktisk allerede folk, der gør. På YouTube kan man på få sekunder finde frem til stort set enhver sang, der har været sådan meget populær de sidste halvtreds år, sammen med en hel del andre, der har været mindre populære. The Beatles' Yesterday? Ray Orbison's Pretty Woman? Elvis Presley med Blue Moon, for at det ikke skal være løgn - listen er lang, nærmest uendelig.
Men den fortsætter: Hvis nogen i morgen lægger en ophavsretsbeskyttet tekst op på sin hjemmeside - det kunne f.eks. være et digt, et kapitel fra en bog, en artikel, som underbygger en vigtig pointe, men som udgiveren ikke har lagt op til fri download - vil Googles søgerobotter i løbet af få dage have indekseret siden og således gjort den tilgængelig for folk rundt om i verden, som ønsker at læse digtet, bogen eller artiklen, og som derfor har indtastet de rette søgeord i Google.
Sagt med andre ord: Google er en internetside, der muliggør krænkelse af ophavsrettigheder.
Men det stopper heller ikke her. Hvis Google er en "internetside, der muliggør krænkelse af ophavsrettigheder" i forslagets forstand, må der være ret mange flere af dem. Hvad med tjenester, der tillader gratis oprettelse af blogs, hvor det både i princippet og i praksis er muligt at lægge ophavsbeskyttet materiale og det både med og uden tilladelse.
Hvad med musik- og filmafspillere, CD-brændere, DVD-rippere og mediecentre, der kan forvandle folks computere til hjemmestudio og harddiskoptager? Ja, hvis man lægger sådanne programmer ud til fri download er man også med til at muliggøre krænkelser af ophavsretten, så hvis der skal konsekvens i sagerne, må vi også blokere for adgangen til en side som Sourceforge, hvor man kan finde en masse af den slags.
Hvis det foregående virker absurd er det naturligvis, fordi det ikke er sådanne tjenester som Google og YouTube, som Ole Sohn m.fl. har tænkt sig, at forslaget skal kunne anvendes på. De tænker snarere på sider som Pirate Bay eller allofmp3.com, der med eller uden betaling gør det muligt at lægge materiale ud, som er beskyttet i forhold til lov om ophavsret.
Men det behøver man næppe et nyt nævn for: Sådanne sider er allerede omgærdet af en masse kontroverser og viser givetvis også en ret bemærkelsesværdig egenskab ved Internettet: Dets globale karakter gør, at man ikke for alvor kan begrænse adgangen til det uden at ødelægge det fuldstændig.
Hvorfor ikke? Lad os se på et typisk eksempel på en strid om krænkelse af ophavsretten: En eller anden person, lad os bare kalde ham eller hende A, lægger et eller andet (lad os sige en tekst) op på sin hjemmeside og krænker hermed Bs rettigheder. B slæber nu A i retten med påstand om fjernelse, godtgørelse og erstatning, og vinder eller vinder ikke sagen.
End of story: Der er i dette forløb intet for det nye ophavsretsnævn at lave - der findes allerede en lovgivning og et juridisk apparat, der kan løse sådanne stridigheder.
Jamen ... hvad nu, hvis en eller anden anonym personage lægger Natasjas Giv mig Danmark tilbage på YouTube eller uploader den til en server i Indonesien, hvorfra den indekseres af Google, og rettighedshaverne klager og gerne vil have den taget ned eller i det mindste have betaling for den musik, der bliver downloadet? Er det så ikke rimeligt, at teleselskaberne kan pålægges at lukke adgangen til den YouTube eller Google, indtil den pågældende sang er fjernet?
Nej. Det man siger her er, at Internetudbyderne skal pålægges at lukke for adgangen til en Internet-tjeneste, hvis tredjepart benytter denne tjeneste til at krænke fjerdeparts rettigheder. Det svarer til at kunne pålægge postvæsnet at lade være med at uddele gratisaviser, fordi der kunne blive solgt piratkopierede DVD'er i nogle af de butikker, der reklamerer i avisen. Det svarer i allerhøjeste grad til, om man forbød postvæsnet at distribuere Den blå avis, fordi nogle af de ting, der sættes til salg her, kunne være stjålet. Det giver ingen mening, og det strider i allehøjeste grad mod Grundlovens §77: "Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny genindføres".
Det er i den sammenhæng en nærmest ligegyldig detalje, at et sådant nævn på forhånd er dømt til fiasko, i hvert fald i en dansk sammenhæng: Hvordan i al verden forestiller man sig, at danske Internetudbyder skulle holde styr på, at deres brugere ikke tilgår sider, der "muliggør krænkelse af ophavsretten? Forestiller man sig virkelig, at man kan forbyde Google? Forestiller man sig, at man kan få Google og YouTube til at forhåndsfiltrere sine søgeresultater efter nævnets afgørelser, lidt ligesom de gør i Kina? Eller har man bare ikke tænkt så langt? Ligegyldigt i sammenhængen, for det er først, når man tænker sig en sådan forhåndscensur udbredt over hele verden, at det for alvor begynder at blive uhyggeligt.
Men musikbranchen da, og andre, som får krænket deres rettigheder?
I de groveste tilfælde synes jeg, de skal lægge sag an mod krænkerne og søge erstatning. Men helt generelt vil jeg sige, at det handler om nye forretningsmodeller. Lyt til Gilberto Gil, og hermed mener jeg: Ikke kun til hans musik. Når jeg ovenfor henviste til Natasja på YouTube, gjorde jeg det med velberåd hu: Videoen er lagt på nettet af hendes pladeselskab (se selv efter). En musiker sælger ikke færre plader eller koncertbilletter, fordi hans sange kommer op på YouTube: Han sælger flere, og det lader flere og flere af de store også til at have forstået.
Underholdningsbranchen og kulturlivet har ikke brug for mere ophavsret og strengere straffe, for censur, overvågning og kontrol, for at klare sig i Internettets århundrede. De har brug for nye forretningsmodeller, for at flyde med den digitale strøm frem for at stritte imod.
Sohns, Frahms, Agersnaps og Hækkerups forslag fortjener i den forbindelse ikke andet end et kort liv, før det begraves i Folketingets arkivs digitale losseplads. "Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres", hedder det i Grundlovens §77 - skulle vi ikke tage at lade det blive ved det?