![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Sommervarme, pirater og ophavsret
Det er jo umuligt at blogge i denne her varme - umuligt at blogge eller noget som helst andet, indtil jeg har vænnet mig til den, er jeg bange for. I går var jeg derude, som du ser herover, en stor del af dagen - sådan godt ude til venstre, på stranden ved Ballehage. Men det er alt for varmt ...
Og jeg, som havde tænkt mig at skrive lidt om ophavsret i forbindelse med Nyhedsavisens søgsmål mod en dansk blogger.
Dette, fordi søgsmålet dybest set er et symptom på ophavsrettens eskalering i disse år, hvor "indholdsindustrien", også forlag men især plade- og filmbranche mærker den digitale kopierings hede ånde i nakken.
Problemet er, at det er meget svært at fastholde princippet om betaling pr. eksemplar, når nye "eksemplarer" - som tilfældet er med data - reelt er gratis at fremstille.
I en overgangsfase reagerer branchen med panik og sagsøger til højre og venstre - som i USA, hvor pladebranchen altid forlanger $150.000 pr. downloadet sang, og som i Danmark, hvor gymnasieelever er blevet sagsøgt for hundredetusinder for at linke til tre sange på deres hjemmeside. Panikken viser vel i sidste ende, at det er en helt ny tid og en helt ny forretningsmodel, der banker på døren - og kun de dele af underholdningsbranchen, der er i stand til at tilpasse sig til den nye, kopibaserede forretningsmodel, vil kunne overleve. Kopibeskyttelse (DRM) og drakoniske love vil kun kunne give dinosaurerne en kortfristet respit.
Og det havde jeg tænkt at skrive om ... men så gik det op for mig, at Piratgruppen har fået piftet deres hjemmeside gevaldigt op. Til trods for en ikke altid helt korrekt dansk sprogbrug står der mange gode og offensive ting, f.eks. en artikel (oversat fra svensk) om ophavsrettens kollaps, og en klassiker indenfor feltet, nemlig Copyleft så selv et barn kan forstå det:
"Men... hvis alle kan kopiere jeres bøger uden at betale, hvad lever I så af?" Folk stiller ret ofte dette spørgsmål, og ikke sjældent tilføjer de: "Ophavsret er nødvendigt, en forfatters værk må beskyttes!"(Man kan også læse teksten i en engelsk udgave på Wu Ming Foundations hjemmeside).
Denne type udsagn viser, hvor meget støv den herskende kultur (baseret på ejendomsprincippet) og underholdningsindustrien har lykkedes at smide i offentlighedens øjne. Hvad gælder forfatternes rettigheder og den intellektuelle ejendomsret så råder der stadig en forvirrende ideologi såvel indenfor medierne som vores hoveder, selvom den går igennem en krise, takket være genfødselen af bevægelser og de pågående samfundsomvæltninger. Kun blodsugere og parasitter tjener på et syn der ligestiller "ophavsret" med "forfatternes rettigheder" og sætter det senere i modsætning til piratkopiering. Dette er vældigt langt fra sandheden.
Wu Ming-kollektivets bøger publiceres med en speciel notits: delvis eller total reproduktion af denne bog og des spredning i elektronisk form er tilladt til ikke-kommercielle formål, forudsat at denne notits indkluderes. Denne notits er baseret på konceptet "copyleft", som blev opfundet af Richard Stallman og bevægelsen for fri software i 1980erne, og som anvendes indenfor kommunikation. videnskab, kreativ skrivning og kunst ...
Dén frie kopiering, som musikbranchen frygter så meget, bliver for andre altså reelt en gave fra himlen, en måde lige præcis at udbrede kendskabet til sine egne værker for senere at kunne tage penge på f.eks. specialudgaver. Når Nyhedsavisens journalist med andre ord lægger sag an mod en højreorienteret blogger, der illustrerer et indlæg med en indscannet udgave af en af hans artikler, tjener han med andre ord ikke sine egne interesser som journalist (men den pågældende artikel er vel for ubetydelig til, man omvendt kan sige, han ligefrem modarbejder dem heller).
Forlæggeren Tim O'Reilly var inde på noget lignende, da han faldt på at beskrive piratkopiering mv. som en art progressiv beskatning:
For all of these creative artists, most laboring in obscurity, being well-enough known to be pirated would be a crowning achievement. Piracy is a kind of progressive taxation, which may shave a few percentage points off the sales of well-known artists (and I say "may" because even that point is not proven), in exchange for massive benefits to the far greater number for whom exposure may lead to increased revenues.Pyha! Og nu må denne blogger hellere se at finde ud i havens skyggefulde, friske luft ...
Our current distribution systems for books, music, and movies are skewed heavily in favor of the "haves" against the "have nots." A few high-profile products receive the bulk of the promotional budget and are distributed in large quantities; the majority depend, in the words of Tennessee Williams' character Blanche DuBois, "on the kindness of strangers."
Lowering the barriers to entry in distribution, and the continuous availability of the entire catalog rather than just the most popular works, is good for artists, since it gives them a chance to build their own reputation and visibility, working with entrepreneurs of the new medium who will be the publishers and distributors of tomorrow.
I have watched my 19 year-old daughter and her friends sample countless bands on Napster and Kazaa and, enthusiastic for their music, go out to purchase CDs. My daughter now owns more CDs than I have collected in a lifetime of less exploratory listening. What's more, she has introduced me to her favorite music, and I too have bought CDs as a result. And no, she isn't downloading Britney Spears, but forgotten bands from the 60s, 70s, 80s, and 90s, as well as their musical forebears in other genres. This is music that is difficult to find -- except online -- but, once found, leads to a focused search for CDs, records, and other artifacts. eBay is doing a nice business with much of this material, even if the RIAA fails to see the opportunity.
Link til Piratgruppens opppiftede hjemmeside.