Teknoshamanisme

 


Den 21. april tager jeg til Brasilien for at deltage i verdens første internationale festival for teknoshamanisme, der løber af stabelen 23.-30. april i Arraial d'Ajuda, Bahia.

Det rejser spørgsmålet: Hvad er teknoshamanisme?

Kort fortalt er det et forsøg på at integrere de oprindelige folks kultur og verdenssyn i det moderne teknologiske samfund - ikke mindst i lyset af de økologiske udfordringer, der kan forventes i de kommende år. Den bygger blandt andet på en antropologisk teori, der hedder perspektivisme, og som i brasilianeren Viveiros de Castros udgave er en formalisering af de sydamerikanske indianeres verdenssyn.

En længere forklaring finder man i en artikel af den brasilianske psykolog og forfatter Fabiane Borges, som lå til grund for hendes præsentation til Transmediale 2014 (i Berlin). Denne artikel har jeg brugt den sidste uges tid på at oversætte fra portugisisk til engelsk, og den findes nu som PDF her på siden.

Et element i den perspektivisme, som Viveiros de Castro foreslår, er en ontologisk venden begreberne på hovedet, så man udfordrer den moderne, vestlige konstruktion af verden og accepterer elementer af de sydamerikanske indianeres verdensbillede, ifølge hvilket hele naturen, ikke blot mennesket, er levende og fundamentalt menneskelig.

Borges skriver således:

The difference between the evolutionary and the Amerindian perspective is that the former believes that there is one nature and many cultures, while the latter thinks of it as many natures and one culture. For the Indian, the only culture that exists is human culture. Everything that exists is human. A stone, the moon, a river, a jaguar, the deceased - all of these are human, but they are dressed in different clothes, behave differently and have different views on reality. For the Indians, a meeting of shamans may mean the same thing as that of a congregation of tapirs in a mudhole - each group is performing its own rituals.

Of course, if we delve into the differences between groups, we will find different priorities for each species and a particular creation myth for each of them, but the important thing here is to understand that the human foundation shared by all beings also serves to connect them and keeps them in a state of constant communication. This understanding is very important: behind the nature of a stone lies a human culture which is also the basis for inter-species communication. (...)

The shaman is a kind of diplomat who has the ability to assume several of these points of view. He is able to contact all those different forms; he can change his clothes and visit the points of view of many different beings. There may be a pact between him and those beings, a mutual affinity but also a repulsion. He is able to leave his own point of view behind and see himself from the outside and see the Indians of his tribe from the point of view of the tree or of the birds, the moon, the stars, or any other object or material. This ability means that the shaman has a deeper insight into the nature of things than most Indians, because he has improved this technique by intense training. That is why his madness, his schizofrenia and his perceptual deviation is considered to be wisdom.

Men et sådant verdenssyn passer ikke lige godt ind alle steder i det moderne samfund. Faktisk synes de vestlige, industrialiserede samfund i dag primært at bestå af en kværnende, fremstormende økonomisk vækstmaskine, hvis eneste begrænsning er den økologiske katastrofe, der med forureningen, den globale opvarmning og den fundamentale begrænsning i mængden af tilgængelige brændstoffer næsten stensikkert lurer lige om hjørnet.

Imod denne vækstfilosofi taler en del videnskabsfolk med speciale i klima og økologi, og ellers mestendels folk, der fra et magtmæssigt synspunkt er mere marginaliserede. Borges påkalder sig den franske sociolog Bruno Latours skelnen mellem "Earthbound" og "Humans", mellem dem, der føler sig bundet til vores planet og dens natur, og dem der har hele deres forankring i det menneskelige samfund:

On one side we have the poor, dirty bums: lazy, retarded, subjectivist infantile hippies, losers, misfits, spiritualists, barbarians. On the other side the urban people, committed to modernity, growth, development, enrichment, security, productivity, objectivity, and expansionism. These opposed camps are, in spite of not being very clearly defined, disputing modes of existence and ways of relating to Earth and to Life itself.

Pointen er selvfølgelig, at hvis vi gerne vil have, at vores verden og kultur (og planet) overlever i længden, er der brug for at give mere plads for jordlingene, de marginaliserede "barbarer", der anerkender den levende og ikke-levende natur som del af den menneskelige kultur og ikke blot ser den som et forråd af ressourcer for industrien.

For alle de barbarer, som der ikke er plads til, er dette en dødsens alvorlig problematik. Borges adresserer dette i et indledende afsnit om Guarani Kaiowá-indianernes forfærdende situation, der desværre kun er alt for typisk for de marginaliserede "jordlinges" tragedie.

Teknoshamanismen bliver dermed en åndelig søgen efter alt det, som der ikke er plads til i vækstsamfundet.

Den bliver dermed en affaldsfilosofi - den repræsenterer en værdi, som vi må finde i alle de aspekter af menneskelivet, som vi rutinemæssigt smider væk: Galskaben, hallucinationerne, hensynet til samfundets fattige og svage, når de står i vejen for vækstlokomotivets frembrusen.

Borges opsummerer:

This is equivalent to saying that technoshamanism apart from arising directly from a transversal shamanism is also dirty and noiseocratic. It belongs in the garbage dump, is unclean. A significant part of what technoshamanism affirms originates in the leftovers of scientific thinking, from precarious laboratories, uncertain knowledge, hacking, electronic garbage, workarounds, cats, originates from the recycling of materials, from the duplication of already thoroughly tested scientific results. To this we may add particular questions from social movements related to feminism, to the movements of queers, of blacks, for free software, of the landless, of indigenous people, of river communities, of homeless people and the unemployed among countless others who also perceive through their own noises, their own dissidency, their own garbage.

Det forklarer måske også koblingen til teknologi. Arbejdet med denne festival sker i samarbejde med et lokalt hackerspace, og en væsentlig del af begivenheden bliver, at den brasilianske hackerbus, der ellers deltager i mange begivenheder omkring fri software, åbne data osv., kører de 1500 kilometer fra São Paulo med tyve aktivister om bord.

Hvis det lyder som et godt initiativ, som du gerne vil støtte, er der en crowdfunding, hvor du er velkommen til at give en skærv:

http://catarse.me/en/tecnoxamanismo

For BRL 10, ca. 24 kr., kan du få nævnt dit navn med tak, og for BRL 50 (120 kr) kan du få en T-shirt og en DVD fra festivalen.

Crowdfundingen skal bl.a. finansiere hackerbussen og mad til deltagerne, så også folk uden så mange penge har mulighed for at deltage. Jeg hører fra arrangørerne, at ethvert bidrag vil være en stor hjælp.

Link: Seminal thoughts for a possible technoshamanism, artikel af Fabiane Borges.

[ agger, Sun 06 Apr, :12:48: /itpolitik] - kommentar(er) - link

Kommentarer: