Terrorvejledning.dk
Henrik Lund Kramshøj har skabt en hjemmeside med det fængende navn terrorvejledning.dk i "stille protest" mod logningsbekendtgørelsen, også kendt som overvågningsloven.
Grundlæggende indeholder siden en vejledning i brug af kryptering til såvel email som filtransport og i at slette sin harddisk (helt) samt en række manifester og opråb mod et så eklatant indgreb i privatlivets fred.
Her læser vi bl.a.:
Det er ofte hørt at hvis man har rent mel i posen behøver man ikke være nervøs. Underforstået er det tiltænkte eller indførte tiltag kun rettet mod de slemme, hvad enten de slemme så er terrorister eller andre skræmmebilleder.Kramshøj henviser også til en kronik i Politiken af afdelingsforstander på Dansk Journalisthøjskole Oluf Jørgensen, der under overskriften "Hvem har rent mel i posen?" problematiserer de mulige konsekvenser af logninsbekendtgørelse og terrorlov:
Desværre findes der intet som er rent mel og hvad der er ulovligt afgøres af den til hver en tid siddende regering. Samtidig er der i Danmark et væld af aktiviteter som på ingen måde er ulovlige, men blot er noget man gerne vil holde for sig selv, eller lade gå i glemmebogen.
Vi har ligeledes set mange steder at oplysninger der er opsamlet misbruges. Skaden sker altså på opsamlingstidspunktet uanset om du har rent mel i posen. Potentielt kan aktiviteter som er lovlige idag gå hen og blive ulovlige og du vil derfor kunne kompromittere dig selv ved stiltiende at have accepteret.
Under ”den kolde krig” var PETs overvågning baseret på et nogenlunde klart fjendebillede, men registreringen løb alligevel løbsk, fordi man så faretruende ”kommunister” alle vegne og i et antal, der var helt ude af proportioner. I et forsøg på at reducere overvågningens omfang bekendtgjorde VKR-regeringen i 1968 et forbud mod ”registrering alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed”.Det korte af det lange må vel være, at rent mel i posen eller ej - myndighederne har intet at gøre i borgernes data- eller telefonkommunikation, medmindre der foreligger en konkret mistanke, der er stærk nok til at bære en sigtelse, og med behørig dommerkendelse. Overvågning i det omfang, som vi ser i dag og får mere af med logningsbekendtgørelsen, hører politistater til.
Fjendebilledet er nu blevet diffust, oplyser PET-chefen, og der er derfor alvorlig grund til at spørge, om forbudet fra 1968 fortsat gælder, eller kan lovlige politiske ytringer i dag give grundlag for registrering? Kan ytringer, der viser sympati med oprør mod undertrykkende regimer eller besættelsesmagter give grundlag for registrering? Kan lovlige religiøse ytringer f.eks. deltagelse i religiøse sammenkomster og ritualer? Tænker PET, at indvandrerfjendtlige holdninger kan inspirere til vold eller til modangreb og derfor bør registreres? Opererer PET ud fra forestillinger om, at stærke opfattelser blandt unge om uretfærdighed i verden kan inspirere til hærværk eller blokader f.eks. demonstrationer mod regeringsledere? Holder PET øje med aktivister fra Attac og Green Peace?
I 1968 havde ingen fantasi til at forestille sig, at borgernes lovlige benyttelse af offentlige myndigheders service kunne danne grundlag for registrering hos PET. Den nye antiterrorpakke åbner som nævnt for indsamling af oplysninger om personkredse, der benytter en offentlig institution. Det betyder, at borgere kan blive registrerede hos PET alene fordi, de bliver behandlet på et sygehus inden for en bestemt periode.
Det kan kun gå for langsomt med at føje din protest og civile ulydighed til - læs hvordan på terrorvejledning.dk.