Bog om teknoshamanisme netop udkommet

 


Bogen TCNXMNSM, som vi udsendte en "call for papers" til for to år siden, er netop udkommet med bidrag af bl.a. undertegnede - og 54 andre bidragydere fra mange forskellige lande. Bogen er produceret med støtte fra Goethe-instituttet i São Paulo.

Den er udkommet på brasiliansk portugisisk, og alle bidrag, som er modtaget på engelsk eller spansk, er oversat til dette sprog.

Læser du ikke portugisisk, vil jeg opfordre dig til alligevel at kaste et blik på bogens meget flotte og interessante billedside.

Klik her for at downloade bogen i PDF-format.

[ agger, Sat 18 Jun, :14:20: /litteratur] - kommentar(er) - link

Dagens citat: Permakultur

 

»For myself, I see no other solution (political, economic) to the problems of mankind than the formation of small responsible communities involved in permaculture and appropriate technology. I believe that the days of centralised power are numbered, and that a re-tribalisation of society is an inevitable, if sometimes painful, process.

I believe we must change our philosophy before anything else changes. Change the philosophy of competition (which now pervades our educational system) to that of cooperation in free associations, change our material insecurity for a secure humanity, change the individual for the tribe, petrol for calories, and money for products.

People who force nature force themselves. When we grow only wheat, we become dough. If we seek only money, we become brass; and if we stay in the childhood of team sports, we become a stuffed leather ball. Beware the monoculturalist, in religion, health, farm or factory. He is driven mad by boredom, and can create war and try to assert power, because he is in fact powerless.

To become a complete person, we must travel many paths, and to truly own anything we must first of all give it away. This is not a riddle.«

Bill Mollison, citeret fra Introduction to Permaculture (Tagari Publications, 1979) s. 177-78.

[ agger, Wed 21 Jan, :22:36: /litteratur] - kommentar(er) - link

Dagens citat: Momo

 
Om daginstitutioner:

"Vore børn er fremtidens menneskemateriale. Fremtiden bliver jetjagernes og datamaskinernes tidsalder. Vi får brug for en hær af specialister og fagfolk til at betjene alle disse maskiner. Men i stedet for at forberede vore børn til denne nye verden, tillader vi stadig, at mange af dem lader år efter år af deres kostbare tid gå til spilde med nyttesløse lege. Det er en skændsel vor vores civilisation og en forbrydelse mod den fremtidige menneskehed!" (...)

Nu blev der oprettet såkaldte "børne-depoter" i alle byens kvarterer. Det var store huse, hvor man måtte aflevere alle de børn, ingen havde tid til at tage sig af, for så at hente dem igen, når det lod sig gøre. Det blev strengt forbudt at lade børn lege på gaderne eller i parkerne eller andre steder. Hvis man alligevel stødte på et barn på disse forbudte områder, var der straks en, der bragte det til det nærmeste børne-depot. Og så måtte forældrene regne med en passende bøde. (...)

Lidt efter lidt blev børnene som små tids-sparere. De gjorde, hvad man forlangte af dem, men de kedede sig og var sure og vrangvillige. Og når de så endelig en gang imellem blev overladt til sig selv, kunne de overhovedet ikke finde på noget at tage sig til.

Fra Momo (1973, dansk udgave Sommer & Sørensen 1981), s. 165-66.

[ agger, Sun 25 May, :08:30: /litteratur] - kommentar(er) - link

Dagens citat: Michael Ende

 
Om det moderne samfund efter "tidstyvenes" indmarch.

De forstod ikke mere rigtig at holde fest, hverken når det drejede sig om noget glædeligt eller noget alvorligt. De regnede det næsten for en forbrydelse at drømme. Mindst af alt kunne de holde stilheden ud, for når der var stille omkring dem, følte de angst, fordi de anede, hvad der i virkeligheden var ved at ske med deres liv. Derfor larmede og støjede de, så snart stilheden truede. Men det var naturligvis ikke nogen munter larm som på en legeplads med børn; det var en rasende og mismodig larm, der tog til fra dag til dag og fyldte hele den store by.

Om man gik til sit arbejde med glæde eller interesse var ganske ligegyldigt – tværtimod, det sinkede bare. Det eneste vigtige var, at man på kortest mulig tid producerede mest muligt. [...]

I den store bys nordlige del skød kæmpemæssige, nye boligkvarterer i vejret. Der rejste sig lejekaserner i form af højhuse i endeløse rækker. De var lige så ens som æg. Og eftersom alle husene så ens ud, kom alle gaderne naturligvis også til at se ens ud. Og disse ensformige gader voksede og voksede og strakte sig allerede ud i snorlige linjer helt ud til horisonten – en ørken af orden! Og livet for de mennesker, der boede her, var ikke anderledess: som efter en snor helt ud i horisonten! For her var intet overladt til tilfældighederne, alt var nøje beregnet og planlagt, hver centimeter og hvert øjeblik.

Tilsyneladende var der ingen, der lagde mærke til, at man ved at spare tid i virkeligheden sparede noget helt andet. Ingen ville se i øjnene, at livet blev mere og mere fattigt, mere og mere ensrettet og mere og mere koldt.

Fra Momo (1973, dansk udgave Sommer & Sørensen 1981), s. 65-66.

[ agger, Fri 16 May, :19:25: /litteratur] - kommentar(er) - link

W.B. Yeats: No Country for Old Men

 

W.B. Yeats - No Country For Old Men by DemonPreyer

Som RTÉ skriver om programmet:

Perhaps Yeats' best known poetry is his early work, poems we all know and love: The Lake Isle of Innisfree, When You Are Old and Easter 1916. However, it is now acknowledged that perhaps Yeats' greatest poems followed his Nobel Prize for Literature in 1923, when Yeats' life, works and loves had taken a very different direction - and not one that the founding fathers of the nascent Irish nation might have approved of. The film will explore Yeats' complicated - and often unconventional - relationships with women in his latter years and how those relationships gave rise, ultimately, to an unexpected late blossoming of his poetry.

[ agger, Sat 19 Apr, :20:57: /litteratur] - kommentar(er) - link

Dagens citat: W. B. Yeats

 
On self-improvement:

If you set out to educate yourself you are compelled to have an ideal, a model of what you would be; and if you are not a man of genius, your model will be commonplace and prevent the natural impulses of the mind, its natural reverence, desire, hope, admiration, always half unconscious, almost bodily. That is why a simple round of religious duties, things that escape the intellect, is often so much better than its substitute, self-improvement.

The autobiography of William Butler Yeats (1965, Collier Books, New York), p. 356.

[ agger, Sat 19 Apr, :16:34: /litteratur] - kommentar(er) - link

Juletilbud: Køb 'Hvem åbner Koranen' for kun 100 kroner

 


I august 2012 udkom min bog "Hvem åbner Koranen", som uden tvivl er den bedste indføring i Koranen og dens kulturhistoriske baggrund på det danske bogmarked.

Bogens fire dele gennemgår omhyggeligt, men også underholdende, den historiske, religiøse og kulturelle sammenhæng, som Koranen blev til i, og slutter med at præsentere et bud på bogens ofte oversete litterære struktur. Det er den ideelle julegave for enhver, der interesserer sig blot en smule for Koranen og islam.

Fra i dag og i hele december måned kan den blive din for kun 100 kroner inklusive fragt. Herefter er det igen den almindelige pris på 150 kroner, der er gældende.

Følg disse skridt for at købe den bedste introduktion til Koranen på dansk:

• Indbetal 100 kroner på konto nr. 4681 4710877297 i Danske Bank – angiv dit navn på betalingen
• Send navn og adresse på en email til agger@modspil.dk
• Læn dig tilbage og vent på, at bogen kommer med posten.

Læs mere om bogen her:

• Hvem åbner Koranen?
• "Hvem åbner Koranen" udkommer i dag
• Koranens poetik

[ agger, Sun 08 Dec, :09:54: /litteratur] - kommentar(er) - link

Køb 'Hvem åbner Koranen' direkte fra forfatteren

 

I august sidste år udkom min bog "Hvem åbner Koranen", som har været til salg på Internettet og hos udvalgte boghandlere. Du kan for eksempel købe den hos Gucca.dk for knap 200 kroner + porto.

Jeg har imidlertid selv sikret mig et restlager af bogen, og du kan nu købe den direkte hos undertegnede til kun 100 kroner inklusive forsendelse.

For at købe den bedste introduktion til Koranen på dansk skal du blot

• Indbetale 100 kroner på konto nr. 4681 4710877297 i Danske Bank – angiv dit navn på betalingen
• Sende navn og adresse på en email til agger@modspil.dk
• Læne dig tilbage og vente på, at bogen kommer med posten.

Læs mere om bogen her:

• Hvem åbner Koranen?
• "Hvem åbner Koranen" udkommer i dag
• Koranens poetik

[ agger, Sat 17 Aug, :13:48: /litteratur] - kommentar(er) - link

Koranens poetik

 

Under arbejdet med min bog "Hvem åbner Koranen", som er en introduktion til muslimernes helligskrift for den almindelige læser, blev jeg slået af Koranens fascinerende og ofte poetiske brug af billedsprog. Selv om bogen i sig selv ikke er eller indeholder decideret poesi, har den i mange århundreder fungeret som inspirationskilde for den islamiske verdens digtere. Hvis man læser bogen med fokus på dens poetiske aspekter er det ikke svært at se hvorfor.

Når vi taler om Koranens poetik, må vi begynde med at gøre os klart, at der er tale om et kontroversielt emne. Dette har at gøre med, hvad for en bog Koranen er, og det har også noget at gøre med, hvad en digter og et digt var i det præ-islamiske samfund, som Koranen blev til i.

En digter var en person, der udformede vers ud fra nogle meget rigide og elaborate versformer. Dette formodedes ofte at ske under inspiration af et overnaturligt væsen - en såkaldt djinn - der fungerede som en slags muse for digteren. Disse digtere kunne fungere som sandsigere, som propagandister og smædeskrivere og som historiefortællere, og deres skæbne var ofte tæt knyttet til den djinn, hvorfra de fik deres inspiration.

På Muhammads tid fandtes der en række store og meget respekterede arabiske digtere. Deciderede sandsigere og orakler udfyldte en mere praktisk funktion som nogen, man kunne gå til for at få råd eller besked om fremtiden. De talte under inspiration af djinner, som de tidlige islamiske historikere hånede for at være upålidelige. I Koranen kaldes en djinn ofte for en "bortstenet satan", og dette hænger sammen med en forestilling om, at disse væsner sad uden for døren og smuglyttede, når Gud diskuterede vigtige planer med sine engle - med mindre blev opdaget og fik en sten smidt efter sig, hvilket for menneskene tog sig ud som et stjerneskud. De største digteres djinner havde derimod ry for at kunne inspirere dem til deres største og mest intense præstationer.

Men Koranen er ikke ment som noget "digt". Den præsenterer sig selv og skal forstås som Guds ord til profeten Muhammad, og det er vigtigt for den at understrege, at der ikke er tale om en digters eller sandsigers ord.

I sura 69, vers 40-41 hedder det for eksempel: "Den [Koranen] er en ædel udsendings ord, og ikke en digters ord." Andetsteds (sura 81, vers 25) hedder det: "Det er ingen bortstenet satans ord". Det underforståede budskab er her, at Muhammed ikke var inspireret af en djinn og at de ord, han fremsagde, ikke var en sandsigers eller en digters ord, men den eneste Guds budskab til menneskene.

Et enkelt sted taler Koranen selv ganske hånligt om digtere:

Også dem følger de vildfarne.

Har du ikke set dem flakke om i hver en dal,

uden mål og med,

og sige, hvad de ikke gør?

Digtere er altå folk, der praler med og besynger heltegerninger, som de ikke selv udfører, og deres værdi for samfundet er derfor begrænset.

Koranen er altså, som den forstår sig selv, et helligt skrift og absolut ikke noget digt. Den er ikke blot et helligskrift, den er det ultimative helligskrift og Guds sidste og vigtigste budskab til menneskene. Giver det på den baggrund overhovedet mening at beskæftige sig med dens poetik?

Det korte svar er, at selvfølgelig gør det det. Digtekunst har traditionelt handlet om, hvordan vi komponerer stramt, hvordan vi udnytter sprogets lyde og spiller dem ud mod ordenes betydning, om at bruge billeder og metaforer til at beskrive følelser og stemninger, som det ellers kan være vanskeligt at indfange med ord, og hvordan vi kan give sproget vinger ved at tvinge det ind i en form, der indeholder sin egen musik.

De bedste passager af Koranen rummer en helt elementær kraft, som nødvendigvis må kunne sige og lære os noget både som vores eget livs poeter og som nydere af poesi. Koranen er ikke poesi og er ikke på vers, men den er ikke desto mindre fuld af rytme, af bogstavrim og af den type varieret arbejde med sproget, som også karakteriserer de bedste digte.

Se for eksempel dette uddrag af sura 91, vers 1-10:

Ved solen og dens morgenskær,

ved månen, når den følger den,

ved dagen, når den lader den skinne,

ved natten, når den dækker den til!

Ved himlen og det, der har bygget den,

ved jorden og det, der har bredt den ud!

Ved en sjæl og det, der har formet den,

dernæst indgivet den dens fordærv og dens gudsfrygt!

Den, som renser den, ham går det godt,

men den, der lader den gå til, får ikke lykken med sig.

Selv i oversættelse virker denne passage uomtvisteligt poetisk, og den er langtfra enestående.

I Koranen finder vi også en skønhed, der kan danne udgangspunkt for et meget poetisk billedsprog, ikke mindst i dens mange naturbeskrivelser. Dette gælder også for de lange og mere "prosaiske" suraer, som vi finder forrest i bogen. Tag for eksempel lignelsen om bierne i sura 16:

Din Herre åbenbarede for bierne: "Tag bolig i bjergene, i træerne og i det, som de bygger!"

Spis så af alle frugterne, og følg jeres Herres stier i ydmyghed!" Af deres mave kommer der forskellige drikke, hvori der er lægedom for menneskene. Deri er der tegn for folk, der vil besinde sig.

Det Nye Testamentes lignelser og prædikener har haft stor indflydelse på litteraturen i den kristne verden, herunder ikke mindst poesien. I Koranen finder vi også lignelser, hvor paralleller fra naturen indgår på en måde, som vi genkender fra Jesu lignelser og fra mange former for digtning. Se blot dette eksempel fra sura 2, vers 264-65:

Vær ikke som den, der giver sin formue bort for syns skyld, uden at tro på Gud og den yderste dag! Med ham er det som med en klippe, der er dækket af jord; men når et regnskyl rammer den, efterlader det den nøgen. Gud retleder ikke de vantro folk.

Men de, der giver bort af deres ejendom i et ønske om at være Gud til behag og for at befæste sig selv, med dem er det som med en have på en skråning. Når et regnskyl rammer den, bærer den dobbelt så meget frugt, og når et regnskyl ikke rammer den, er der dug. Gud ser, hvad I gør.

Hvis du søger efter poesi eller i hvert fald poetisk stemning i Koranen, vil du finde mest af det i de korte suraer bagerst i bogen. Men hvis du opfatter dette som en regel, der er mejslet i sten, kan du let gå hen og blive overrasket. I den forholdsvis lange lov-sura, der bærer navnet "Lyset" og har nummer 24 i den danske oversættelse, kastes vi i vers 35 direkte fra det strenge lov-stof over i den mest sublime mystik, som måske netop er en del af essensen af, hvad poesi er og skal være:

Gud er himlenes og jordens lys. Med Hans lys er det som med en niche, hvori der er en lampe. Lampen er omgivet af glas, og glasset er som en tindrende stjerne. Den tændes fra et velsignet oliventræ, der hverken hører til i øst eller i vest, hvis olie næsten kan lyse, uden at nogen ild berører den. Lys over lys. Gud leder, hvem Han vil, til sit lys. Gud giver menneskene lignelser. Gud er vidende om alt.

Jeg kan kun opfordre læseren til selv at give bogen en chance og selv gå på opdagelse efter lignende sublime passager - i Koranen og såmænd også i andre af de store religioners helligskrifter.

Oprindelig bragt som gæsteindlæg på Den Fri d. 12.01.2013. Billedet er fra Wikimedia Commons.

[ agger, Sat 19 Jan, :07:52: /litteratur] - kommentar(er) - link

Nullerne

 



Rune Engelbreth Larsens nye bog. Den er tilsyneladende udstyret med årtiets mest præcise omslag!

[ agger, Sun 30 Sep, :18:16: /litteratur] - kommentar(er) - link