![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Dagens citat: Michael Ende
Om det moderne samfund efter "tidstyvenes" indmarch.
De forstod ikke mere rigtig at holde fest, hverken når det drejede sig om noget glædeligt eller noget alvorligt. De regnede det næsten for en forbrydelse at drømme. Mindst af alt kunne de holde stilheden ud, for når der var stille omkring dem, følte de angst, fordi de anede, hvad der i virkeligheden var ved at ske med deres liv. Derfor larmede og støjede de, så snart stilheden truede. Men det var naturligvis ikke nogen munter larm som på en legeplads med børn; det var en rasende og mismodig larm, der tog til fra dag til dag og fyldte hele den store by.Fra Momo (1973, dansk udgave Sommer & Sørensen 1981), s. 65-66.
Om man gik til sit arbejde med glæde eller interesse var ganske ligegyldigt – tværtimod, det sinkede bare. Det eneste vigtige var, at man på kortest mulig tid producerede mest muligt. [...]
I den store bys nordlige del skød kæmpemæssige, nye boligkvarterer i vejret. Der rejste sig lejekaserner i form af højhuse i endeløse rækker. De var lige så ens som æg. Og eftersom alle husene så ens ud, kom alle gaderne naturligvis også til at se ens ud. Og disse ensformige gader voksede og voksede og strakte sig allerede ud i snorlige linjer helt ud til horisonten – en ørken af orden! Og livet for de mennesker, der boede her, var ikke anderledess: som efter en snor helt ud i horisonten! For her var intet overladt til tilfældighederne, alt var nøje beregnet og planlagt, hver centimeter og hvert øjeblik.
Tilsyneladende var der ingen, der lagde mærke til, at man ved at spare tid i virkeligheden sparede noget helt andet. Ingen ville se i øjnene, at livet blev mere og mere fattigt, mere og mere ensrettet og mere og mere koldt.