![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Little Brother
Little Brother er den canadiske science fiction-forfatter Cory Doctorows nyeste roman.
Det er først og fremmest en ungdomsroman, historien om, hvordan bogens unge hovedpersoner bruger kryptering, moderne elektronik og computere mod et mareridtsagtigt overvågningssamfund, der sejler over kanten til autoritært diktatur efter et vellykket terrorangreb mod San Francisco.
Det bemærkelsesværdige er, at såvel den mareridtsagtige overvågning som den teknik, de unge bruger for at bekæmpe og nedbryde den, er meget, meget tæt på og i mange tilfælde identisk med den teknik, der findes allerede i dag. Bogen er decideret geeky på den måde - meget af den kan simpelt hen læses som en decideret gør-det-selv-bog for aktivister, og bogen bæres fra først til sidst af en kolossal vrede over de overgreb mod retsstaten og friheden, der finder sted i disse år - overvågning, indespærring uden retssag eller dom, tortur, mistænkeliggørelse og forfølgelse af anderledes tænkende, for blot at nævne nogle få eksempler.
Bogen begynder, da den 17-årige hacker W1n5t0n (udtales "Winston" medmindre du er gammel og helt yt), der går på det fiktive gymnasium Chavez High i San Francisco. Den galopperende overvågning har allerede udstyret skolen med kameraer, der (plus-minus) kan genkende folk på deres gang og gratis "skolecomputere" med Microsoft-software, der overvåger hvert et tastetryk; overvågningsmekanismer, som W1n5ton (aka Marcus) og hans venner undergraver med deres hackerkneb - kameraerne ved at hælde grus i skoene, så de går anderledes, computerne ved at installere deres egne små hemmelige, krypterede trojanske chatprogrammer bag lærernes ryg.
Under en pjækketur rammes San Franciscos Bay Bridge af det største terrorangreb i USAs historie, og Department of Homeland Security bliver sat ind i den helt store stil.
Marcus (og hans venner) træffes det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, arresteres, sultes, tæves og ydmyges men slippes efter få dage fri med en advarsel om aldrig at fortælle nogen om, hvad de er blevet udsat for og om ikke at gøre sig ud til bens, for ellers ...
Og det er mere end Marcus vil finde sig i - han vil have hævn. Men hvordan kan han det i en verden, hvor al kommunikation og al bevægelse efterhånden bliver overvåget og politiet til hver en tid har adgang til at påtale hvad som helst, der forekommer mistænkeligt?
Bogen er som sagt meget "hands-on", og for mange af de unge mennesker, den er tiltænkt, kan den såmænd næsten tjene som en lærebog i kryptering og cyber-aktivisme kombineret med en kraftig opfordring til at lege med, hvordan ting fungerer og prøve at sætte dem sammen på nye måder.
Hovedpersonens største helt er således den britiske matematiker Alan Turing, manden der under 2. Verdenskrig knækkede tyskernes "Enigma"-kryptering:
The Nazi cipher was called Enigma, and they used a little mechanical computer called an Enigma Machine to scramble and unscramble the messages they got. Every sub and boat and station needed one of these, so it was inevitable that eventually the Allies would get their hands on one.Eller tag denne opfordring til læseren om at lære at programmere en computer, om ikke i alle detaljer, så dog bare en lille smule, en enkelt dag:
When they did, they cracked it. That work was led by my personal all-time hero, a guy named Alan Turing, who pretty much invented computers as we know them today. Unfortunately for him, he was gay, so after the war ended, the stupid British government forced him to get shot up with hormones to "cure" his homosexuality and he killed himself.
[Cars and cities] are complicated machines, and they're off-limits to the likes of you and me. But a computer is like, ten times more complicated, and it will dance to any tune you play. You can learn to write simple code in an afternoon. Start with a language like Python, which was written to give non-programmers an easier way to make the machine dance to their tune. Even if you only write code for one day, one afternoon, you have to do it.Faktisk følger hovedpersonen alle disse tips op med en bekendelse, der må siges at være anathema eller i hvert fald atypisk i vore dages overfladiske, færdigheds- og pengefikserede kultur:
Doctorow betegner selv i sit forord bogen som "a verb, not just a noun", og på hans hjemmeside følges op med links til, hvordan man selv kan bruge de teknologier, hovedpersonerne bruger i deres kamp mod myndighederne.
Men det er en UNGDOMSROMAN og er klart nok ikke ment som noget stort og dybt litterært værk. Som historie betragtet er den efter min mening vellykket de første tre fjerdedele, hvor læseren indfanges og fastholdes - omend visse af hovedpersonens forklaringer indimellem kan virke lidt for "belærende", lidt for tydeligt pædagogiske.
Ca. tre fjerdedele inde i bogen går den (efter min mening) død i noget af den mere spændende handling og munder ud i en forholdsvis traditionel slutning.
Selve bogen slutter med to efterskrifter, hvor sikkerhedseksperten Bruce Schneier i det ene følger op på bogens karakter af hyldest til hackerkulturen ved at forklare lidt om, hvordan man analyserer sikkerhedssystemer - og afslutter med en umisforståelig opfordring:
Trading privacy for security is stupid enough; not getting any actual security in the bargain is even stupider.Og ... Trods den ikke helt vellykkede slutning når bogen undervejs at være underholdende nok, oplysende nok og subversiv nok til, at den er mere end rigeligt anbefalelsværdig - ikke århundredets mesterværk, men stadig en usædvanlig bog, der nok skulle være et kig værd.
So close the book and go. The world is full of security systems. Hack one of them.
Og hvis du ikke tror på mig, kan du få syn for sagn - ganske gratis. På bogens hjemmeside kan du finde den til download i tekst-, HTML- og PDF-format (man kan selvfølgelig også købe den som traditionel bog på papir, hvis man har lyst).
Link.