Stranger in a Strange Land
For en måneds tid siden var jeg ude at hjælpe til ved en flytning, og henkastet på en sofa så jeg pludselig et eksemplar af Robert A. Heinleins roman Stranger in a Strange Land. Hov, den er god!, sagde jeg til én af mine venner som også var med ved flytningen, og han lånte den lige med ...
Forleden sås vi igen, og som ved ren magi ... var Stranger in a Strange Land en stor del af, hvad vi kom til at tale om.
Det er jo ikke meget af en anmeldelse eller analyse, kan jeg godt se, men det er heller ikke altid det, der er brug for. Jeg læste den selv første gang, da jeg var seksten, og mener at erindre, at den blew my mind.
Heinlein beskyldes ofte for at være højreorienteret og militaristisk, men i denne her roman er han det bestemt ikke. Historien om drengen, der er vokset op på Mars og har tilegnet sig marsboernes mystiske verdensbillede var samtidig lidt af et gennembrud for frigjort sex, forestiller jeg mig, og foregreb ved sin udgivelse i 1961 store dele af 60erne "ungdomsoprør", samtidig med at den slår satirisk ud til højre og venstre. Den bidrog også til det engelske sprog med det blandt hippier ganske populære verbum "to grok" (jfr. f.eks. Groklaw).
Hvis du ikke har læst den endnu, er den vitterlig en mind-blowing oplevelse - og mere er der sådan set ikke at sige om bogen, medmindre jeg skal ud & skrive en hel afhandling, og det er der ikke tid til lige nu (men nu er det lige før jeg får lyst til at læse den igen...). Den er i alle tilfælde en af de få science fiction-romaner, der må anses for obligatorisk, og det alene for fornøjelsen ved et så vidt forgrenet udvalg af handlinger og problemstillinger.
Wikipedia – Amazon.