Understanding Power: The Indispensable Chomsky

 
Her efter ferien ligger det nok stadig lidt tungt med at komme ordentligt op i gear med de lange, analytiske indlæg - i mellemtiden kan vi låne lidt fra andre blogs; det er altid en fornøjelse at se andre sige tingene bedre, end jeg selv kunne have gjort.

Morten B. Nielsen skriver, under overskriften "Jeg kan ikke varmt nok anbefale denne bog":

Professor Noam Chomsky er kendt som den vigtigste nulevende intellektuelle, og det er bestemt ikke en kedelig ting at lære af hans mund, hvordan verden egentlig hænger sammen.

Han er kendt for sin analyse af medierne som et system, der decentralt og spontant danner et sammenhængende verdensbillede, der inkorporerer en mild dissidens, men udelukker en seriøs politisk kritik. Med andre ord: Næsten alle systemets fjender er reelt systemets håndlangere, idet de legitimerer det ubevidst ved at tilføre det en illusion af pluralisme og dynamik. Der findes højre og venstre, og man forestiller sig i almindelighed, afhængig af ens egen sympati, at medierne er højreorienterede og lader de venstreorienterede komme for lidt til orde, eller eventuelt omvendt. Men for Chomsky er det en central pointe, at hele spektret kommer til orde i netop det omfang, det er ufarligt for magten.

Konsekvensen er, at der er en verden mellem sandheden og den populære forståelse og de mantraer vi gentager. Simpelt hen - en verden.

Var J.F. Kennedy en pæn drengespejder eller en krigsforbryder på endog brutalere vis end Reagan? Er terror det største politiske problem i USA i dag, eller er det ghettoiseringen af de fattige? Bekæmper USA terror ved at gå i krig med slyngelstater, eller er USA efter objektive kriterier og efter landets egne definitioner verdens største terrorstat?

Man kan ikke se på politik på ganske samme måde efter Chomskys medieanalyse. Den gælder amerikanske forhold, og det er især den amerikanske historie og USAs virke på den internationale scene i efterkrigstiden, der er hans hjertesag og ekspertise, men der er mere end een guldklump for en opvakt iagttager at bøje sig og samle op og anvende på den danske virkelighed herhjemme.

Bogens form er transskription af åbne diskussioner mellem Chomsky og en sal af mennesker; en aktivist i publikum stiller et spørgsmål eller udfordrer en påstand, og professoren svarer på stående fod. Det ville med de fleste fungere dårligt, men Chomsky har klæbehjerne og bevæger sig fuldkommen ubesværet mellem alle nationale og etniske konflikter i - og uden for - historiebøgerne.

Ejheller er det på bekostning af årstal og egennavne til forankring af anekdoterne. Hvis man ikke vil nøjes med at lade sig charmere af mandens serene overblik og klarhed, er man dog ikke i tvivl om, at empirien ligger klar under overfladen. Der er konstante referencer til kilder. Der er en konstant indskærpning af, at disse kilder er frit tilgængelige. Noteapparatet er online, up-to-date og fylder flere gange bogens sidetal.

Chomsky gør sig nemlig ikke i konspirationsteorier. Hans talent er et andet: Uendelig metodisk tålmodighed.

Her træder en skikkelse klart frem, der har brugt sit lange liv på at finkæmme bøger, aviser, artikler og undersøgelser for at uddestillere alt, hvad der er vigtigt politisk. Han har ikke kun læst det, der er hot blandt pundits og i hans mindre-bemidlede kollegers omskiftelige debatter. Han har også læst de "kedelige" ting, regeringernes egne rapporter, lækkede dokumenter post-factum, pressedækning af udvalgte emner over årtier, etc. Og de nøgne fakta han har sanket, springer uden tøven fra hans mund, når han går på slap linie.

Han skal ikke "lige tænke efter", han skal ikke lige hjem og slå et årstal op. Men hans argumentationsrække går heller ikke i stumper eller afspores af detaljer. Nej, den skrider majestætisk frem, med spørgsmål og sammenhænge nødvendige for forståelsen pænt underordnet hovedlinien i en usvigelig sikker GOSUB RETURN.

Det bliver næsten en mani, når publikum i spørgsmål efter spørgsmål udtrykker den populære forståelse af en eller anden person, sag eller sammenhæng, og Chomsky straks kan afvise den blankt og redegøre metodisk for 1) hvordan den populære forståelse kan udtrykkes endnu mere præcist, 2) hvordan den er opstået, 3) hvilke interesser, der ligger bag den populære konstruktion, 4) hvordan det derimod egentlig forholder sig og 5) hvordan dette kan påvises. Men også kun næsten, for det ville kun være en mani, hvis det ikke var så fandens givende!

Jeg har ikke haft så mange aha-oplevelser angående sociale sammenhænge siden jeg sidst læste Erwin Neutzsky-Wulff. Kort må jeg sige, at jeg er imponeret. Har du ikke bestilt den endnu?

Link.

[ agger, Thu 03 Jan, :11:11: /litteratur] - kommentar(er) - link

Kommentarer: