![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Bekymrende højreekstremisme i Danmark?
Mange danskere er ramt af en besynderlig variant af lokalpatriotisme: De kan selv være ubarmhjertige nok i deres analyse af den politiske udvikling i Danmark, men skulle andre, herunder især udlændinge, tillade sig at komme med lignende observationer, er det pludselig et absurd, utilladeligt angreb, som får folk til at rykke sammen om en imaginær national helle.
På kommentar-bloggen klager man således over "nærsyn", fordi EU's "justitskommisær" medtager Danmark i en liste over 5 EU-lande, hvor fremmedhadet og racismen er særligt bekymrende.
"Fuldstændigt absurd, når man tænker på hvad der foregår i de østeuropæiske lande," mener kommentaristen, og nævner selv Polen som eksempel.
Tjah. Tjoh. Sagen er den, at netop Danmark i mange år har gennemgået en helt specifikt bekymrende udvikling netop hvad angår fremmedhad og racisme. Hvorfor? Fordi "udlændingeproblemet", som det kaldes, har fået lov at dominere dagsordenen samtidig med, at en helt usædvanligt hadsk, i bedste fald og de pæneste medier blot nedladende, retorik har bredt sig overalt i medierne.
Siden 2001 har regeringen primært støttet sig til et parti, der først og fremmest har slået sig op på danskernes modvilje mod de fremmede - og som med folk som Søren Krarup, Jesper Langballe og Søren Espersen trækker en linje tilbage til de stundom voldelige ekstremister fra Den Danske Forening, samtidig med, at det har plejet fremtrædende medlemmer som Mogens Camre, Morten Messerschmidt og Louise Frevert, hvis monomane had til og frygt for fremmede, især muslimer, nærmest ikke kender nogen grænser.
Det er rigtigt, at man i Østeuropa har skræmmende eksempler på racisme (som man også har i England, Frankrig, Belgien osv.), men intetsteds i Europa (muligvis bortset fra i Holland) er racismen og fremmedhadet kommet "oppefra" i samme grad som i Danmark. Og intetsteds er racismen og fremmedhadet blevet så stuerene eller fremmedproblemet så alment accepteret som "problemet med de tilbagestående fremmede" som i Danmark.
Og intet andet sted har gudskelov et så nærmest bundløst ekstremistisk parti haft så afgørende en indflydelse på regeringens politik.
Resultatet er blevet Europas måske hårdeste udlændingelov, som et villigt embedsmandskorps kompletterer ved altid at lade enhver tvivl komme de danske skatteydere til gode, som Glistrup kunne have sagt; hvilket naturligvis vil sige, at enhver tvivl altid kommer nødstedte mennesker til skade -men det skal vi i øvrigt ikke helst ikke snakke om, det ville jo med Søren Krarups og Jyllands-Postens ord bare udarte til "følelsesporno" at konfrontere folk med de menneskelige omkostninger af den danske nærighed, smålighed og racisme - og måske endda en og anden ville få søndagskaffen galt i halsen.
Da EU-landene for mange år siden besluttede at udelukke Østrig fra det gode selskab, fordi højreekstremisten Jörg Haiders parti kom i regering, var daværende statsminister Poul Nyrup allerede i en lidt speciel situation: Danmarks udlændingepolitik var allerede dengang strammere, ikke end den østrigske, men den skrækkelige højreekstremist Haiders ekstremistiske program ...
Sålænge Dansk Folkeparti sidder tæt ved magten, ér der altså vitterlig grund til at være mere bekymret for udviklingen i netop Danmark end i andre EU-lande.
Man kan så sige, at Danmark faktisk synes på vej i en anden retning for tiden: Opkomsten af Ny Alliance og stigende utilfredshed med Dansk Folkeparti kan medføre en borgerlig regering uden om Dansk Folkeparti efter næste valg - i hvilket fald højreekstremismen foreløbig vil være sat skakmat, og Danmark kan vende tilbage til et mere "normalt" politisk billede efter mange års Dansk Folkeparti-domineret mareridt.
Og det er da alt sammen meget godt. Men bemærk forbeholdene: "synes" og "kan"!
For højre-ekstremismen og islamofobien, den moderne og stuerene udgave af anti-semitismen, trives desværre stadig i bedste velgående i vort land, og der er stadig ingen sikre tegn på, at de er på tilbagetog.
Og hvis man skulle være i tvivl om dét og mene at skuden allerede er på mere eller mindre ret køl, vil jeg foreslå vedkommende at læse Jyllands-Postens debatsider igennem den næste måneds tid eller så - og så bagefter gøre rede for, hvad han fandt.
Det kan gerne være, der sker slemme ting i de øst-europæiske EU-lande også - men det er stadig helt berettiget at medtage Danmark som et af de lande, hvis fremmedhad og racisme giver anledning til allerstørst bekymring for fremtiden.