Bravo, Krasnik!
Læserbrev i Jyllands-Posten, 26.03.2013:
BRAVO, KRASNIK!
Det var uhyggeligt at se Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, i en situation, hvor han ikke engang kunne svare på, om han tror den amerikanske præsident er muslim eller ej.
Det var uhyggeligt at høre om Trykkefrihedsselskabets støtte til fascisterne i det belgiske Vlaams Belang. Det var endnu mere uhyggeligt at høre om hans vanvittige tale om ”modstandstaktik”, og det var sørgeligt at se, hvordan Hedegaard ikke havde andet end bortforklaringer på hånden, da han blev spurgt til disse ting. En stor tak til Martin Krasnik for at genoplive interviewgenren i dansk journalistik.