![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Efterlønstyveriet - formålet er ikke at spare penge
Kommentar i Arbejderen, 26.1.2010:
Der tales meget, især fra borgerligt hold, om nødvendigheden af at afskaffe efterlønnen.
Det er klart, at der ikke er nogen naturlov, der siger, at der skal være en underligt kompliceret ordning ved navn »efterløn«, som tillader folk at trække sig tilbage, når de bliver 60.
Det ville være meget nemmere at have en universel ydelse, der hed borgerløn, der tillod alle at trække sig tilbage præcis, når de havde lyst.
Omvendt siger det sig selv, at man ikke sparer penge på at afskaffe efterlønnen i en tid med udsigt til kronisk arbejdsløshed. Folk forsvinder ikke, fordi de ikke får efterløn, og der opstår ikke på magisk vis nye job, fordi vi afskaffer den. Med mindre man vil sætte arbejdsløse seniorer på starthjælp eller helt fratage dem enhver støtte, er der altså ikke en eneste krone at spare på en afskaffelse.
Afskaffelsen af efterlønnen handler altså overhovedet ikke om at spare penge. Den handler om at forringe vilkårene for folk, der arbejder, ved at øge udbuddet af arbejdskraft og samtidig skære ned på det sociale sikkerhedsnet.
Er dit arbejde surt? Lavtlønnet? Råber chefen ad dig, og er du tvunget eller presset til ulønnet overarbejde?
Surt show – find dig i det eller stil op i køen til suppekøkkenet. Nedskæringerne i det sociale sikkerhedsnet handler ikke om at spare, de handler om at gøre forholdene for den arbejdende befolkning mere slavelignende.
Ret beset handler det om den gradvise genindførelse af slaveriet og stavnsbåndet for hele den arbejdende befolkning, i den forstand, at folk vil være nødt til at finde sig i hvad som helst, det være sig ydmygelser eller seksuel chikane, for ikke at miste deres job.
Den bedste modvægt også mod et sådant slaveri er en borgerløn, der sikrer alle et værdigt, om end enkelt liv. Indtil da er den næstbedste modvægt, at vi holder godt fast i de solidariske ydelser og det sociale sikkerhedsnet, vi har.
Også bragt i Århus Stiftstidende 14.1.2011.
Kommentar i Politiken, 7.1.2011:
POLITIKERNE STJÆLER VORES PENGE
I DEBATTEN OM efterlønnen hører vi gang på gang, at vi ikke har råd til efterlønnen, at det er en kæmpestor post på statsbudgettet, som meningsløst postes ud for at forgylde velhavende pensionister, mens de plejer deres golfhandicap.
Virkeligheden er imidlertid, at efterlønnen hele tiden har været brugerfinansieret.
Da den blev indført i 1979, blev a-kassekontingentet næsten tredoblet for at gøre reformen udgiftsneutral.
Ikke nok med det: Da arbejdsmarkedsbidraget blev indført i 1993, var det øremærket til at finansiere dagpenge, efterløn og førtidspension. I 2008 var der overskud i Arbejdsmarkedsfonden, hvor disse midler var samlet, og regeringen valgte at nedlægge Arbejdsmarkedsfonden og bruge pengene på andre ting.
PÅ TRODS AF LØFTER om det modsatte blev arbejdsmarkedsbidraget ikke sat ned, da indbetalingerne oversteg udgifterne til dagpenge, førtidspension og efterløn, og på trods af løfter om der modsatte blev arbejdsmarkedsbidraget fra 2008 slet og ret inddraget til betaling af statens udgifter generelt.
Indtil 2008 var status, at den arbejdende befolkning allerede havde finansieret såvel efterløn som dagpenge gennem akasse-kontingenter og efterløns-og arbejdsmarkedsbidrag, der blev indført præcis med det formål og derfor blev opsamlet i Arbejdsmarkedsfonden. I 2008 valgte regeringen at tage pengene i arbejdsmarkedsfonden og bruge dem på skattelettelser.
Og nu, hvor man i ro og mag har stjålet de penge, som almindelige mennesker har indbetalt for at finansiere de løbende betalinger af efterløn, begynder man at himle op om, at vi ikke har råd til det. Er det frækt, eller hvad?
Billede: OneLiners4DK.