![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Er Khader en Khokosnød?
Jeg har, som titlen antyder, egentlig altid opfattet Naser Khader som en onkel Tom-type, hvad de i England kalder en "Bounty Bar" - dejligt lysebrun udenpå, og helt hvid indeni.
Jeg er heller ikke i tvivl om, at Naser Khaders virke i mange år var til skade for indvandrerne i Danmark. Bashy Quraishy betegnede ham for år tilbage som en ambitiøs person med en klar strategi for sin karriere og en række personlige mål, som han gerne ville nå - om nødvendigt på indvandrernes bekostning.
Khaders position som indvandrerkritisk indvandrer og udlændingepolitisk strammer i de radikale har utvivlsomt medvirket til at legitimere megen hetz mod landets indvandrere og især muslimer ("se, de siger jo selv ...!"), ligesom han under karikaturkrisen reelt havde mere travlt med at booste statsminister Anders Fogh (og sig selv) end med at være et loyalt medlem af de radikale.
Dette er også grunden til den dybe modvilje mod Khader, som man finder i indvandrerkredse, især (men bestemt ikke kun) blandt religiøse muslimer: Han er (og det med rette) blevet opfattet som en ambitiøs opportunist, en glat ål, der har gjort en karriere ud af at gavne højrekræfterne og slå især de religiøse indvandrere i hovedet.
Set i det lys er både mange indvandreres modvilje mod Khader og opfattelsen af ham som kokosnød og forræder skam ganske forståelig.
Men det korte af det lange, og pointen med dette indlæg er:
Naser Khader kan ikke længere betragtes som en "kokosnød" eller onkel Tom, det vil sige: Som en indvandrerpolitiker, der går de "fremmedskeptiske" kredses ærinde. Naser Khader kan ikke betragtes som andet end netop "Naser Khader" - en populær men også populistisk politiker med en bestemt stil og et bestemt program (eller mangel på samme).
Grunden er ikke, at han har ændret politik (jeg tror faktisk ikke, han nogensinde har haft anden politik end "Naser Khader frem i verden"), men at han med stiftelsen af Ny Alliance er braget så meget igennem, at han ikke længere kan betragtes som indvandrerpolitiker.
Dette er faktisk Danmarkshistorie, så vi tager den lige en gang til: Khader er den første danske politiker med indvandrerbaggrund, der ikke er "indvandrerpolitiker", men bare er sig selv.
Og hvor meget af Khaders tidligere virke som sagt har været til skade for mange indvandrere, er jeg ikke i tvivl om, at dette faktisk er positivt: Det sender et signal til både danskere og indvandrere om, at det er muligt og acceptabelt for en indvandrer og muslim at komme frem her i landet - og det vel at mærke ikke i kraft af eller på trods af indvandrerbaggrunden, men blot på vedkommendes egne kvalifikationer.
Læg hertil, at hvis Ny Alliance virkelig kan opfylde løfterne fra visse meningsmålinger og knuse VK's flertal sammen med Dansk Folkeparti, så kan Naser Khader sammen med Anders Samuelsen og Gitte Seeberg ende med at få æren som dem, der (omend nok utilsigtet) brød Dansk Folkepartis kvælertag og standsede de sidste mange års vilde ridt mod højre i dansk politik. Og som sådan kan jeg kun hilse Ny Alliance velkommen og ønske dem held og lykke og vind i sejlene.
Betyder det så, et jeg pludselig har skiftet mening om Naser Khader - er jeg pludselig blevet enig med ham og ligger på linje med ham, rent politisk?
Nej, selvfølgelig ikke. Men til trods for al sin opportunisme vil Khader aldrig med troværdigheden i behold kunne samarbejde med Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti - så meget betyder hans indvandrerbaggrund dog - og det betyder, at at flertal i Folketinget bestående af Ny Alliance plus R+V+K reelt vil have sat Dansk Folkeparti helt ud af spillet.
Så nej, jeg sympatiserer ikke med Naser Khader. Men som venstreorienteret humanist vil jeg langt hellere have ham og hans ligesindede som modstandere, end jeg vil have Pia Kjærsgaard. De radikale (og især de radicoole yuppier, der drømmer om skattelettelser og en anstændig udlændingepolitik, så det ikke er alt for pinligt at snik-snakke med vennerne i London og Paris) burde være humanismens fjender, ikke dens allierede.
Og den situation kunne vi, med ikke-kokosnødden Khaders nye centrale position i dansk politik, måske langt om længe være på vej tilbage til - med Dansk Folkeparti kørt helt ud på et sidespor.
Og at man nu tør håbe på så meget - se, dét skal selv Khader have tak for.