![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Familieretsligt - hvorfor er polygami forbudt?
En Dan H. Andersen fra København har et interessant læserbrev i dagens Politiken, hvor han i forbindelse med debatten om en kendt imams formentlig misforståede udtalelser spørger om, hvorfor polygami overhovedet er ulovligt - under den manende overskrift Tillad Flerkoneri:
Hvorfor er det ikke tilladt en mand at have flere koner, en kvinde at have flere mænd? Homoseksuelle lever i registreret parforhold, den venlige stat betaler for kunstig befrugtning af lesbiske og enlige kvinder [Red. bem: Nej, den gør ej, men det er en anden historie]. Hvis børn med en mor og ingen far er strålende og børn med to mødre og ingen far er strålende, hvorfor er børn med to, tre eller fire mødre og en far så forbudt?Okay, jeg vil tilslutte mig det synspunkt, at et synspunkt, ifølge hvilket det er tilladt en mand at have flere koner men ikke en kvinde at have flere mænd er kvindeundertrykkende. Islam tillader ret beset heller ikke flerkoneri så meget, som den begrænser det - det er kun en mand tilladt at have flere koner, hvis han ikke gør forskel på dem og kan tilfredsstille dem alle sammen, hvilket formentlig ret sjældent vil være tilfældet.
Spørgsmålet om ægteskab mellem homoseksuelle (som jeg selv er tilhænger af) rejser jo nemlig nogle interessante bispørgsmål, som ikke er helt nemme at affærdige: Hvis to mænd kan gifte sig, hvorfor kan tre så ikke? Og hvis tre mænd kan, hvorfor skulle to kvinder og en mand eller to mænd og en kvinde så ikke kunne? Og hvorfor overhovedet med nogen? En inkarneret eneboer og autoerotiker kunne vel blive gift med sig selv?
Det er selvfølgelig både fjollet og absurd, men som så ofte peger absurditeten på det egentlige problem her: Hvorfor skal det offentlige eller staten have en mening om, hvordan folk kan indrette sig, og hvad det betyder? For få hundrede år siden var alt, hvad der krævedes for at to mennesker var gift, at de anså sig selv for at være det - helt uden, at nogen nævenyttig præst eller andre øvrighedspersoner var indblandet, hvad man på engelsk kalder common-law marriage. Mens vi bør overlade til folk selv og deres respektive traditioner, hvilken religiøs, social eller personlig markering de ønsker af deres samliv - hvorfor er spørgsmålet om, hvordan folk vælger at leve sammen, dog så noget, staten skal (blive ved med at) blande sig i?