![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Filip Dewinter, Vlaams Belang og Dansk Folkeparti
I et indlæg på den anden blog (hvor jeg afslørede, hvor åbent islamkritikernes ikon Bat Ye'or flirter med den alleryderste højrefløj) kom jeg for nylig til at betegne Filip Dewinter – leder af det flamske separatistparti Vlaams Belang – som en "nynazist af den værste og mest giftige slags".
Det faldt en kommentator for brystet, som gerne ville vide, om det nu virkelig kunne have sin rigtighed - underforstået, om ikke jeg har spændt buen for hårdt eller måske ligefrem er kommet til at gøre den pæne mand uret?
Nuvel, det skal siges, at såvel Vlaams Belang som Filip Dewinter har modereret deres retorik en del i de senere år, især efter at de i 2004 blev tvunget til at skifte navn fra Vlaams Blok til Vlaams Belang.
Bevægelsens rødder fornægter sig dog ikke, og de er ikke pæne at se på. Den vigtigste forandring er måske, at den retorik, der tidligere var rendyrket racistisk og antisemitisk, i dag først og fremmest vendes mod muslimske indvandrere.
Kradser man lidt i overfladen, er det dog stadig den gamle retorik og de gamle manerer, der træder frem. Og hvad er det for en retorik?
På videoklippet herunder ses Filip Dewinter i færd med at holde en tale. Hvad siger han?
Han siger: "Ja, Vlaams Blok vil sætte vores eget folk først og ja, Vlaams Blok vil have et flamsk Flandern og JA, Vlaams Blok vil have et hvidt Europa!".
Ikke så slemt, mener du måske. Men prøv så engang at se klippet og høre det tonefald, han siger det i:
Men i dag siger Dewinter og Vlaams Belang jo selv, at de aldrig har haft noget med nazisme at gøre, og at de bare er bekymrede over truslen fra islam.
Se nu dette filmklip, der viser to episoder i Vlaams Belang-lederens liv:
Først ser man Dewinter, der står på gaden og deler propagandamateriale ud og diskuterer med de forbipasserende. En ung mand beskylder ham for at bruge et nazistisk slogan. Dewinter siger meget kategorisk, at han aldrig har haft noget som helst med nazismen at gøre, og at han bliver dårlig bare ved tanken.
Fire dage senere er belgisk politi kørt i stilling mod en større flok skinheads/nynazister, som ønsker at lægge blomster ved 38 belgiske SS-folks grave ved den tyske militærkirkegård i Lommel. Det bliver voldsomt, og politiet må bruge tåregas for at holde demonstranterne tilbage.
Blandt deltagerne er Filip Dewinter og den berygtede nynazist Bert Eriksson, der i årevis var tilknyttet Vlaams Blok.
Samme Eriksson blev i 1971 leder af den private milits Vlaamse Militanten Orde (VMO), der bl.a. var berygtet for sine voldelige aktioner rettet mod de fransktalende indbyggere i grænselandet mellem Flandern og Wallonien.
Filip Dewinter var selv aktiv i VMO under Erikssons ledelse, sammen med Vlaams Belangs to øvrige topledere Franz Vanhecke og Gerolf Annemans.
Vanhecke og Annemans var også begge til stede ved den aktion ved militærkirkegården i Lommel, der ses på videoen herover.
Filip Dewinter var i sine helt unge dage også med til at grundlægge studenterorganisationen NSJV ("Nationalistisk Studenterforbund for unge"). Vi gengiver herunder et par eksempler på deres publikationer, sakset fra Øyvind Strømmens hjemmeside:
“Leftist scum should stay at home, because… NJSV”. NSJV fighting for freedom-of-speech in their very own way. This poster is probably from the 1990s.
NJSV publication from the early days. Same symbol. Note that the responsible publisher is F. Dewinter.
Men der er mere: Vlaams Belang blev oprindelig stiftet af Karel Dillen, der begyndte sin karriere som Holocaust-benægter og oversætter af den franske Holocaust-benægter og fanatiske antisemit Maurice Bardèches værker.Dillen så selv sit parti som en direkte arvtager til dé flamske nationalister, der samarbejde med tyskerne 1940-45. Partiet har altid haft en total amnesti til kollaboratører fra 2. Verdenskrig som et af de vigtigste programpunkter, og det har de mig bekendt stadig.
Partiets nuværende ledelse, og det vil bl.a. sige Dewinter, Annemans og Vanhecke, har aldrig på overbevisende vis distanceret sig fra denne fortid. De siger bare noget andet i dag.
Dewinter er en klassisk populist, der retter sit budskab ind efter sit publikum. Når han er ude at forklare udenlandske journalister eller repræsentanter for Belgiens fransktalende befolkning om sit partis hensigter, er han meget forstående, tilgivende, blød og moderat. Når han er på hjemmebane ... lyder der andre toner.
Dette går igen i hele partiets strategi. Vlaams Belang har nu i nogle år markedsført sig overfor den fransktalende befolkning i Bruxelles som indvandrerfjendsk lov-og-orden-parti, der samtidig vil sikre de fransktalendes rettigheder og Bruxelles' fremtid som tosproget hovedstad i et fremtidigt selvstændigt Flandern.
I Bruxelles' flamske forstæder er det andre toner, der lyder:
Et par noter om det, man ser på videoen: Det gule flag er Flanderns flag med den flamske løve på. De aktionerende er ikke Vlaams Belang, men en militant gruppe ved navn Voorpost, der nærmest har overtaget VMOs rolle som stormtropper. Vlaams Belangs stormtropper.
Voorpost er altså meget tæt knyttet til Vlaams Belang. Et af de slagord, man hører dem råbe på filmen, er "Franse ratten, rolt uw matten!". Frit oversat: "Franske rotter, skrup af!"
Hvilken kontrast til den gensidige respekt og garanti for de fransktalendes rettigheder i selvsamme partis valgmateriale i Bruxelles!
Dette her ligner mere optakten til den etniske udrensning af grænselandet, vi uden tvivl ville få at se, om Vlaams Belang nogensinde skulle få held til at løsrive Flandern på deres egne betingelser. Det er også værd at bemærke, at dette er en video, Voorpost selv har produceret - der er altså ikke tale om løgnagtig, venstreorienteret propaganda.
Hvis der stadig skulle være nogen, der ikke er overbevist om, hvad Vlaams Belang og Filip Dewinter er for nogen, kan jeg berolige: Der er mere. Der er meget mere. Vlaams Belang har evnet, og det er en bedrift, man ikke må underkende, at sætte et pænt ansigt på et endog meget foruroligende indre. Dette pæne ansigt har de formået at sælge til ikke mindre end 25% af Flanderns befolkning.
Hvad der er mindre overraskende men lige så interessant er, at de også har formået at sælge det uden for Belgiens grænser. Også på den danske højrefløj banker mange menneskers hjerter varmt for Vlaams Belang.
Højrebloggeren Angantyr taler således om den "politiske korrekthed", der truer dette stakkels forfulgte parti, der ikke vil andet end at sætte (eftertrykkeligt) fokus på indvandrere og islam. SIAD og folkene bag højrebloggen Snaphanen har ligeledes udtrykt sympati for Vlaams Belang og har sågar samarbejdet med dem om konferencer og demonstrationer.
Heller ikke Dansk Folkeparti kan sige sig fri: Hvor Dansk Folkepartis Ungdom holder sig for gode til at samarbejde f.eks. med Le Pens Front National, omfatter dette ikke Vlaams Belang, som DFUs formand mener er udsat for en "hetz":
Det belgiske Vlaams Belang er udsat for en hetz fra de belgiske myndigheder, mener Kenneth Kristensen.Men måske fik Vlaams Blok frataget sin statsstøtte (det blev ikke egentligt "opløst", men det er en detalje), og måske bliver dets efterfølger Vlaams Belang isoleret og holdt ude af "det gode selskab", fordi folk i Belgien kender det bedre, end Kenneth Kristensen gør.
- Man opløste Vlaams Blok på grund af racistiske udtalelser, som i mine øjne på ingen måde var racistiske. Samtidig fører man en politik, som holder dem ude af det gode selskab og stempler dem som racistiske. Det er forrykt, siger Kenneth Kristensen, der i 2003 selv fik en dom for racisme, som landsretten takserede til 14 dages betinget fængsel.
Hvis jeg var Dansk Folkepartis Ungdom, er jeg i hvert fald ikke sikker på, at jeg havde lyst til at samarbejde med en organisation med et så problematisk forhold til en så betændt fortid.
Vlaams Belang er i alle tilfælde et af de mest foruroligende eksempler på, at fascismen ikke er død i Europa, og – med 25% af stemmerne i Flandern – på, at den stadig har tænder. Og det var det, der fik mig til at kalde Filip Dewinter for "en nynazist af den værste og mest giftige slags".
Hvis Dansk Folkeparti gerne vil overbevise os om, at de ikke selv hører hjemme i samme skuffe, skulle de måske tage at sige det højt og tydeligt - også til deres ungdomsorganisation.
Læs også: