Forhandlinger og forviklinger
I forlængelse af sidste indlæg må det medgives, at Hugo Chavez ikke just har medietække i den vestlige presse, og at tingene af og til kan tage sig lidt besynderlige ud.
Tag for eksempel forløbet omkring den mulige frigivelse af gidsler i Colombia:
- Colombias præsident Uribe roser Chavez og kalder ham gidslernes "eneste håb"
- Den amerikanske ambassadør i Colombia kritiserer samme dag Chavez for ikke at få løst den 40 år gamle krise hurtigt nok
- Colombias præsident Uribe kommer senere samme dag i tanker om, at han heller ikke synes, at Chavez gør det godt nok, og afblæser forhandlingerne
Protocol? Yeah, um, nobody with protocols on the mind calls in Hugo Chavez as a hostage negotiator, ok? Hugo Chavez is like Chuck Norris: he’s the last freaking resort, and you bring him in because your stinking protocols aren’t working.Lidt ligesom i affæren med den spanske konge: Chavez havde kaldt Spaniens tidligere ministerpræsident Aznar for "fascist", bl.a. på grund af hans aktive støtte til det kortvarige kup mod Chavez i 2002 – Aznar nåede sågar at sende sin ambassadør i audiens hos kupmageren Pedro Carmona (der regerede fra den 12. til den 13. april 2002) i et tydeligt forsøg på at blåstemple det amerikansk-ledede og ganske udemokratiske og upopulære kup.
(...)
You might conclude that their hearts were never in this peace thing from the get-go, especially considering that Alvaro Uribe was practically raised by drug lords and that just about every prominent member of his administration (and family!) are facing charges of colluding with death squads. And lord knows the Bush administration’s multi-billion dollar investment in the never-ending cycle of violence trumps three little old American lives in this profitable global bloodbath.
Thank God we’ve got a diligent press core down there to bring investigative perspective and context to this story so we’re getting more than just the ridiculous Bush Administration line that everything was just fine until Chavez opened his big fat mouth. Haha just kidding.
Hvorfor skulle Chavez mon ikke, under de omstændigheder, kalde manden for "fascist", og skulle kongen ikke hellere have undskyldt på Spaniens vegne fremfor at bede Chavez holde kæft?
I de vestlige medier ser vi så i stedet den pæne, hvide europæiske konge, der sætter den uhøflige, brune 3. verdens-leder på plads, fordi han vover at skælde ud på udenlandske kræfter, der rent faktisk gennemførte et kup i hans eget land.
Ét eller andet er der da i den mediedækning, der vender på hovedet, eller ...?