– fordi tiden kræver et MODSPIL

02. Nov 2007

Forsvar for Asmaa Abdol-Hamid

 
Rune Engelbreth begynder dagen med et indlæg, der er så væsentligt, at jeg vil tillade mig at henvise til det og citere groft fra det her:
Skønt ingen med redeligheden i behold kan hævde, at hun f.eks. er islamist eller modstander af homoseksuelles rettigheder (slet ikke i betragtning af at homoseksuelle står i kø for at bakke hende op), er dette fortsat blandt de vidt udbredte "selvfølgeligheder", der gentages ad nauseam på begge fløje.

Så effektive kan politiske karaktermord være, at myterne får deres helt eget liv.

Det korte af det lange er, at ingen uprøvet folketingskandidat nogen sinde har været udsat for en lignende proportionsforvrængende hetz som Asmaa Abdol-Hamid - om end andre muslimer kommer tæt på, ikke mindst Mona Sheikh og Tanwir Ahmad.

Da hun ufrivilligt er blevet personifikationen af en kulturkamp for eller imod et rummeligt og inkluderende multikulturelt samfund, afspejler ovenstående kommentarer også, hvorledes selvsamme kulturkamp i det forløbne halve år ofte har været centreret omkring netop hendes person, skønt stridspunkterne af indlysende grunde også har langt mere principiel karakter.

Der kan være alle mulige saglige politiske uenigheder, men at gøre Asmaa Abdol-Hamid til reaktionær islamist, landsforræder og lignende, er slet og ret grotesk.
Og Rune opremser herefter en række saglige argumenter mod hetzen og citere ikke mindst et par velgørende klare leder-artikler fra Politikens Tøger Seidenfaden og Nyhedsavisens Simon Andersen. Go read!

Kommentarer: