– fordi tiden kræver et MODSPIL

10. Nov 2007

Giv den gas, Asmaa!

 
givdengasasmaa.dk
Som set på Information.dk:
En flok raske, mere eller mindre unge mennesker – heriblandt ferme musikere – har lavet en hjemmeside til fordel for Asmaa. Ikke som støtte til hendes politiske ståsted – hos Enhedslisten – men som forsvar for hendes ret til et kandidatur som enhver anden dansk statsborger.

”Dette er en støtteside, lavet af folk der er trætte af hetz og mistænkeliggørelse”, står der på siden. Og: ”Her på siden vil vi give et andet billede af Asmaa. Du kan teste dine fordomme og give din støtte til mennesket Asmaa”.

Ingen frygt har designet de alvorlige morskabeligheder, og folk fra Düreforsög har indspillet sangen ”De vilde muslimer”, som Peter A.G. måske vil kunne nikke genkendende til. Se videoen her.
På selve hjemmesiden læser vi:
Alle har en mening om Asmaa – men hvor mange har hørt hvad Asmaa mener?

Dette er en støtteside til Asmaa, lavet af folk der er trætte af hetz og mistænkeliggørelse. Vi har hørt rygter om, at der under Danmarks tungeste tørklæde gemmer sig en socialt engageret humørbombe. Vi har hørt rygter om, at en af Asmaas mærkesager er ældrepleje, men det vi oftest hører hende blive spurgt om, er dødsstraf, homoseksuelle og - tørklæder.

Her på siden vil give et andet billede af Asmaa. Du kan teste dine fordomme og give din støtte til mennesket Asmaa. Du kan også sende rygterne videre – og sende et postkort til én du vil udfordre.
Link.
Se også artiklen Asmaa Abdol Hamid - en ufattelig indre fjende? for yderligere baggrund.

Kommentarer: