![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Hans Hauge til kamp for obskurantismen
Lektor, dr. phil ved Aarhus Universitet Hans Hauge har i dagens Jyllands-Posten et indlæg, hvori han angriber hjerneforsker Albert Gjedde i særdeleshed, men mere interessant naturvidenskaben i almindelighed for at "trænge sig ind" og "kolonisere" de humanistiske videnskaber.
Hvad der falder Hauge for brystet er tilsyneladende enhver tanke om, at naturvidenskabelige resultater kan bruges til at belyse eller perspektivere menneskets adfærd eller dens baggrund:
Der går efterhånden en hel hob humanistiske plattenslagere og kvaksalvere rundt og drømmer om at have hvide kitler på, så de kan lege rigtige videnskabsmænd.Nu ved jeg ikke, om Hauge er tilhænger af en eller anden form for psykisk essentialisme, der tildeler "ånden" eller "sjælen" en særlig, fra legemet løsrevet eksistens, men hvis han ikke er, må han vel indrømme, at alle menneskelige oplevelser må stå i et eller andet forhold til de områder i hjernen, der genererer oplevelsen, dens sansning og den pågældendes reaktioner på den.
De bilder sig ind, at sproget findes i hjernen eller "tanken". De mest latterlige af dem mener, der findes religiøse oplevelser i hjernen. Andre igen mener, at det kvindelige og mandlige har med instinkter at gøre.
Litteraturforskere mener, at fortællinger hjælper arten til at overleve; de forklarer Flauberts Emma Bovarys opførsel med, at hun har ovarier. De lægger deres klamme, fugtige neodarwinistiske skemaer ned over Jane Austens romaner ...
Mens der således næppe er "religiøse oplevelser" i hjernen, vil en religiøs oplevelse ganske givet afspejle sig i bestemte processer i hjernen.
Tilsvarende spiller den omstændighed, at Madame Bovary har ovarier, ganske givet ind på den omstændighed, at hun kunne få børn; og selvom hvert menneske er en unik personlighed og følgelig ikke bestemt af et universelt fænomen som reproduktive organer, spiller medfødte kønsforskelle påviseligt en mindst lige så stor rolle for vores adfærd, som de gør for vores evne til at få børn.
Hauges drøm om en "Berlinmur" i den menneskelige viden - om et absolut skel mellem, hvad der kan belyses naturvidenskabeligt, og hvad der ikke kan, forekommer derfor som den reneste overtro – et rendyrket forsvar for obskurantisme på bekostning af nysgerrighed og viden.
Der findes ting, som naturvidenskaben er mindre egnet til at belyse end andre, på samme måde som Hauge helt berettiget taler om sin tro på "masser af virkeligheder, men kun en ad gangen" - men der er intet, der er fredhelligt, og forbløffende mange erkendelsesteoretiske og i videre forstand filosofiske spørgsmål, som naturvidenskaben faktisk har et ord at sige om.
Jo mere "humanistisk" overtro og jo mere berøringsangst overfor naturvidenskaben og dens resultater, jo mindre hjerneforskning - og jo mere overtro og vrøvl.