Hvorfor flygte - en genudsendelse
Hvis nogen af og til undrer sig over, hvad der kan få flygtninge til at henslæbe livet stuvet sammen i et flygtningecenter, vover jeg det ene øje og genudsender et indlæg, der oprindelig blev bragt her på siden 25. juni sidste år:
Om motivationen hos det, man somme tider kalder en "bekvemmelighedsflygtning", fandt jeg et stykke i den spanske avis "El País" fra i går. Stykket gengives efter hukommelsen og er svar på spørgsmålet: Hvordan er din perfekte dag?Den gennemsnitlige irakiske flygtningefamilie på hjemsendelsespres er tilsvarende villige til at gøre næsten alt for ikke at blive sendt hjem - herunder at leve i årevis klemt sammen i et kosteskab.Vækkeuret ringer, klokken er seks om morgenen. Jeg står op, spiser morgenmad og gør mig klar til at tage på arbejde.
Siger farvel til mine kone og kører 40 minutter i bus på vej til fabrikken.
Står ni timer ved samlebåndet, før jeg endelig får fri.
Tager hen på mit andet arbejde: Når jeg har fri fra fabrikken, k&oring;rer jeg biler på plads for kunderne i et parkeringsanlæg.
Kommer hjem kl. elleve om aftenen: Giver min kone et kys.
Hun har selv kun været hjemme i få timer: Hun har gjort rent i kontorbygninger i ti timer, til mindstelønnen.
Vi kigger på hinanden og føler begge i stilhed, at dette har været en lang dag.
Men dagen har været perfekt: Mine børn er 45 euro tættere på Europa, og jeg selv er lidt længere væk fra elendigheden i mit hjemland, Colombia.
Og så kan vi jo tænke over DET, næste gang, Anders Fogh toner frem på skærmen og forklarer, at disse mennesker da bare kunne tage hjem ...