Ingen krig mod Iran
Min indignation over krigsmageriet mod bl.a. Iran og herunder Søren Pinds kronik i Jyllands-Posten i søndags fandt i dag udtryk i nedenstående læserbrev i Jyllands-Posten:
EN PIND TIL LIGKISTEN
VENSTREMANDEN Søren Pind skriver i Morgenavisen Jyllands-Postens kronik 20/7 om, hvor godt det går i Irak for tiden, og hvor fremragende og umisforståeligt det hermed er dokumenteret, at Irak-krigen var en succes, og alle kritikere må lukke munden.
Nåja, og så skriver han, at hvis risikoen er, at Iran ender med at få atomvåben, så er krigen at foretrække også mod Iran.
Lad os tage det første først:
Efter en invasion, hvor man i 2003 lod kriminelle plyndre hele Bagdads infrastruktur uden så meget som at overveje at gribe ind, efter en “genopbygning”, hvor man har smidt milliarder af dollars ud til korrupte firmaer uden noget resultat overhovedet, efter at civilbefolkningen i Bagdad i flere år har lidt under en terror af vold, voldtægt, kidnapninger og mord, som Søren Pind næppe er i stand til overhovedet at forestille sig, og som ifølge almindelige irakere har gjort livet i den arabiske del af landet meget værre end under Saddam, efter at Iraks kristne minoritet stort set er fordrevet til Syrien, og både Syrien og Jordan er proppet til randen af millioner af irakiske flygtninge, efter Abu Ghraib og Guantanamo og 100 andre ulykker, som alle, der vil og kan læse, let kan gøre sig bekendt med, vover en krigstilhænger som Søren Pind at påstå, at krigen var en succes, fordi Irak nu for første gang siden invasionen vist nok er en smule fredeligere, end det var sidste år?
Irak-krigen var en ulykke og en frygtelig fejltagelse, som man derudover lige fra starten har fejlhåndteret i nærmest ufattelig grad, og konsekvenserne af disse misgreb er blevet delt mellem den irakiske civilbefolkning, som har betalt i blod og forfærdelige traumer, og de amerikanske skatteydere, som har betalt med så ufatteligt mange milliarder dollars, at USA kunne have reformeret såvel sit sundheds- som sit uddannelsessystem for de penge.
Han stempler sig selv
Pinds parathed til krig mod Iran ligner på dét grundlag mest af alt en pind til Danmarks og Vestens ligkiste.
»De, der befordrer løgnen, svigter,« skriver Pind i sin kronik og stempler hermed sig selv.